Elling landsby og ejerlav

Information om kulturmiljøet

• Navn: Elling landsby og ejerlav
• Nr. 1117-25
• Typologi: Landsby

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Elling nævnes første gang i 1234. Den er en vejforteby med et stort ejerlav og en reguleret Den nævnes første gang i 1234. I 1683 bestod landsby­en af seks gårde, som lå tæt, og hvoraf fire næsten er sammen­vokset og ligger på deres oprindelige placering helt ud til Ellingvej.

En toftestruktur refererer til en bestemt måde at organisere landbrugsjord og bebyggelse på, som var almindelig i danske landsbyer i middelalderen. En tofte er typisk en lang, smal jordlod, der strækker sig fra landsbyens centrale vej ud mod markerne. Toftestrukturen var med til at sikre, at alle gårde havde adgang til både vej og marker, hvilket var praktisk for landbrugsarbejde og transport.

I 1773 brændte flere af lands­byens gårde, som senere blev genopført. I dag er Elling præget af nye tilføjelser og byhuse efter landsbyens anden brand i 1911.

Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1781 og kun en gård og et hus blev udflyttet.

Udskiftningsformen er velbevaret i vejforløb, diger og levende hegn og mange fine ejerlavsdiger er bevaret.

Flere af de solide bygninger i østjysk bin­dingsværk og kampesten overlevede den anden brand i 1911 og er med til at give Elling en høj grad af integritet og arkitektonisk værdi. Gårdstrukturerne udgør de stær­keste vidnesbyrd om kulturhistorien, men flere nyere tilføjelser er med til at svække landsbyfortællingen.

Elling ligger i et højtliggende og ku­peret landskab i naturskønne omgivelser, hvilket skaber udmærkede betingelser for bosætning.

Ejerlavet er i dag gennemskåret af E45, men fremstår overvejende sammenhængende og synligt trods motorvejen. Øst for motorvejen findes en vildtbanesten, som vidner om afmærkning af et jagtdistrikt, som kongelige og adelige havde adgang til.

Bemærkninger

• 1773: Otte gårde brændte.

• 1781: Landsbyen blev stjerneudskiftet, og kun en gård og et hus blev udflyttet.

• 1795-96: Tre fæstegårde fik selveje. Ni gårde ligger stadig uudflyttet og samlet om bygaden.

• 1886: Brugsforening og andelmejeri.
   
• 1911: Privat fælles vandværk og et elektricitetsværk, som er ændret til privatbeboelse.

• 1911:En del af byen brændte i 1911, men flere af de store, solide bygninger i østjysk bindingsværk eller med kampestensmure overlevede, og står der endnu.

Vildtbanesten
En vildtbanesten er en historisk markør til afgrænsning af større jagtdistrikter (vildtbaner) og markerede grænserne for områder, hvor kongen og adelige kunne jage. Elling Vildtbanesten er markeret med kong Chr. den 6's monogram. Stenen er fredet.

Værdier og Egenskaber

Gårdstrukturerne udgør de stærkeste vidnesbyrd om kulturmiljøet, som fremstår velbevaret og med høj grad af integritet. 

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig
• Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet er sårbar overfor ændringer i arkitektur og skala. Bebyggelsens beliggenhed tæt på Ellingvej og Skovlyvej er sårbar overfor ændringer. Bygningsstrukturen bør fastholdes og styrkes.

Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet

Landsbyens udskiftningsform med tydelige ejerlavsdiger, diger, hegn, markveje og vejstruktur er sårbar overfor nedlæggelser og terrænændringer.

Særlige kig

Bebyggelsens beliggenhed i landskabet er understreget af særlige kig. Kiggene er sårbare overfor tilsløringer.

Vejstruktur

Vejstrukturen definerer sammen med bygningerne er oplevelse af tæt landsby. Vejstrukturen er sårbar overfor ændringer som udvidelser.

Kulturmiljøet i billeder