Information om kulturmiljøer
- Navn: Addit landsby og ejerlav
- Nummer: 1117-2
- Typologi: Landsby og ejerlav

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Addit er en vejforteby med tydeligt landbrug helt ind til landsbykernen. Landsbyen har en centralt beliggende torpbebyggelse og er omgivet at store skovressourcer ned mod Salten Langsø. Terrænet er lettere kuperet.
Landsbyen er en karakteristisk vejforteby med gadekær, som ligger lavest i byen. I 1688 bestod landsbyen af fem gårde og et hus, hvoraf fire var dobbeltgårde. Landsbyen er stjerneudskiftet, hvilket er synligt ved de velbevarede veje, som stråler ud fra byen. Gårdene ligger fortsat i landsbyen. Forten og gadekæret er fastholdt centralt i landsbyen.
Bykernen er siden 1800 fortættet med lidt gadehuse, skole (1860), forsamlingshus og brugsforening. Et frysehus er fortsat bevaret.


Bemærkninger
Ved skovkanten anlagde Knud Sehested i 1887 avlsgården Addithus Avlsgård, og årene derefter blev Addithus opført inde i skoven.
Værdier og Egenskaber


Kulturmiljøets fortælleværdi er tydelig i bygnings- og landskabsstrukturer, og landskab og omgivelser opleves fra landsbyen. Stedets strukturelle dele fremstår som en sammenhængende landsby.
Addits karakter af en landsby med fælles funktioner som forsamlingshus og legeplads giver kulturmiljøet potentiale for bosætning. Der findes flere registrerede fortidsminder i landskabet omkring Addit, som har potentiale for formidling af stedets historie.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
- Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
- Synlige gravhøje
- Synligt gadekær
- Særlige kig
- Særligt landskabeligt karaktertræk
- Tidligere forte
- Vejstruktur
Sårbare træk
Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Gårdenes type og placering er sårbare overfor ændringer i arkitektur, skala og bygningsstruktur.
Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
Stjerneudskiftningen er fortsat tydelig i hegn, diger, veje og markveje. Kulturmiljøet er sårbart overfor sløringen af stjerneudskiftningen, som den er defineret af de forskellige landskabselementer.
Synlige gravhøje
Kongehøj er fredet og et væsentligt orienteringspunkt for oplevelsen af stedet.
Synligt gadekær
Det tidligere gadekær er velbevaret og sårbar overfor nedlæggelse.
Særlige kig
Addits beliggenhed i et åbent landskab med udkig til Mossø, gravhøje og skov er sårbar overfor ændringer og tilsløringer.
Beliggenhed er tydelig i kig fra forten til landskabet og flere kig mod Kongehøjen.
Særligt landskabeligt karaktertræk
En allé ved den nordlige ankomstvej danner overgang for landsby til by og er sårbar overfor fældning.
Tidligere forte
Den tidligere forte er sårbar overfor nedlæggelse.
Vejstruktur
Den oprindelige vejstruktur er sårbar overfor ændringer i de slyngede vejforløb.
Kulturmiljøet i billeder
















