Klostermølle

Information om kulturmiljøet

• Navn: Klostermølle
• Nr. 1117-14
• Typologi: Industri

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet Klostermølle er en fortælling om klostre og om 1000 års mølledrift på grundlag af Gudenåen. De oprindelige klosterbygninger fra Voer Kloster findes i dag kun som rester i jorden, men kanalen, som blev bygget af munkene på samme tid, findes stadig, og har samspil med den nyere papirfabrik, der var i drift fra 1872 til 1974. Den store tørrelade fra 1933 er det mest markante spor fra denne epoke. I miljøet indgår også arbejderbebyggelsen Højlund og Pinds Mølle, der hørte til Voer Kloster og på den måde er en del af den samlede fortælling.

Bemærkninger

Det nuværende anlæg afspejler skiftende produktionstyper og udbygningsfaser. Området er fredet, og den sydlige del er et udpeget kulturarvsareal.

Klostermølle ligger over ruinerne af Voer Kloster, som blev oprettet ca. 1050-1100. Bygningerne blev nedbrudt ca. 1560. Munkene gravede en ca. 1,3 km lang kanal, som førte Gudenåens hovedløb til møllen. I haven er der udgravede murrester fra klosteret.

Munkene anlagde en kornmølle og drev desuden landbrug og fiskeri.

Omkring 1800 ernærede mølleren sig også ved frugtavl.

Klostermølle i dag

Klostermølles nuværende anlæg er fredet og omfatter hovedbygning fra ca. 1800. På samme tid opførtes nye udlænger, senere erstattet af andre.

I 1872 begyndtes en produktion af træmasse til brug for fremstilling af pap. En overgang blev de to møller, Vilholt og Klostermølle, drevet sammen.

I 1867 var startet et træsliberi på Vilholt Mølle. Det samme skete på Kloster Mølle. I det gamle møllehus var der kornmølle indtil 1933. Derefter blev der tørrerum.

Første stokværk er grundmuret og andet stokværk bræddebeklædt, tilbageført i 1990. I en periode har andet stokværk stået i bindingsværk.

De store stenhjul, som brugtes til at slibe træmasse, ligger i dag uden for det gamle møllehus.

1872 installeredes 2 turbiner i et særligt turbinehus til at trække de 4 slibesten, der stod i et maskin- og fabrikshus. Begge huse er senere revet ned. Samtidig opførtes en lille tørrelade, parallelt med møllehuset.

Indtil 1933 var møllen underleverandør af træmasse til Vilholt Mølle.

Fra 1933 fremstilledes også pap i Klostermølle. Derfor blev den lille tørrelade erstattet af en 90 m lang og 3 etager høj sort træbeklædt tørrelade, som står der endnu. Et nyt stuehus opførtes omkring 1872, og i 1874 opførtes en ny staldlænge, der i dag rummer bolig og maskinværksted.

Tipvognsspor forbandt møllebygning, fabrik og tørrelade. Træmassen/pappet blev sejlet fra Klostermølle over Mossø til Alken. Herfra gik en jernbane.

Ved søen lå tidligere kaj og pakhus, hvor træmassen fra Vilholt blev opbevaret til næste sejlads. Efter en brand i 1974 lukkede virksomheden og Klostermølle købtes af Miljøministeriet. 

Gudenåen er i dag ført tilbage til sit oprindelige løb, men kanalen er bevaret med en mindre vandføring. 

Vissing Kloster

Vissing Kloster, ca. 1200-1450, var et benediktiner nonnekloster. Tomten af klostret ligger ved Gammel Vissingklostergård. Klostret blev lagt til Voer Kloster i midten af 1400-tallet.

Arbejderbebyggelsen Højlund

Højlund er en lille arbejderbebyggelse ved foden af Sukkertoppen, opført med tilknytning til produktionen på Klostermølle. Omkring 1900 var der både smed og skole. Nogle af husene er opført i bindingsværk.

Pindsmølle indgår i systemet af Gudenåens tidligere møller. Møllen kendes fra 1330, hvor den tilhørte Voer Kloster.

I 1523 ejede kongen Pindsmølle og ålegården. Møllen fungerede som kornmølle og fik også et lille stampeværk. I 1914 standsede mølleriet. Egnens lodsejere købte møllen og tørlagde søen og engene, så de kunne dyrkes. Møllegården ligger idyllisk, men er en del restaureret.

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet har et tæt samspil med naturen og kulturlandskabet på stedet. Historien er tæt sammenvævet med naturen og er et skoleeksempel på en kulturmiljø. Noget der også afspejler sig i de tusinder af besøgende der kommer for at opleve stdet hvert år. Fortællingen er på mange måder godt formidlet, men der kan udvikles bæredygtig turisme i form af cafedrift, kursusvirksomhed og lignende. 

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
• Vej- og stistruktur
• Klosterkanalen

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Klostermølles bygninger med betydning for kulturmiljøet herunder tørrelade ved kanalens udløb, hovedbygninger og tilhørende udbygninger er sårbare overfor ændringer i arkitektur, skala, struktur og organisering bygningerne imellem.  

Arbejderboligbebyggelsen Højlund er sårbar overfor ændringer i arkitektur og skala.

Landskabet inden for udpegningen er sårbart overfor ændringer i terrænforhold og beplantning. Kulturmiljøet er derudover sårbart for opførelse af nye bygninger eller anlæg.

Vej- og stistruktur

Vej- og stistruktur langs kanalen er sårbar overfor ændringer.

Klosterkanalen

Klosterkanalen er sårbar overfor ændringer.

Kulturmiljøet i billeder