Urup Hovedgård, Julianelyst og Urup Mølle

Information om kulturmiljøet

• Navn: Urup Hovedgård, Julianelyst og Urup Mølle
• Nr. 1117-65
• Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårdsmiljøer

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets fortælleværdi 

Kulturmiljøet anses for at være et af de vigtigste herregårdsmiljøer i Kommunen, og der er tale om et typisk herregårdsmiljø. Kulturmiljøet afspejler Danmarkshistorien med fortællingen om middelalderens store danske adelsslægter, kongemagtens afgivelse af jorde, og hvordan ejerlav blev delt og ændret. 

Urup Hovedgård

Urup kendes tilbage fra midten af 1400-tallet, men er givetvis ældre, og hovedbygningen ligger på ruinerne af ældre bygninger. Urup var fra 1450 ejet af en af middelalderens store danske adelsslægter, Skram-slægten, og dermed også den kendte søhelt Peder Skram, som ejede gården frem til 1581. Urup tilfaldt Kronen i 1660'erne, men efter mange års krig måtte kongemagten begynde at afgive jorde og herregårde til sine kreditorer, for at eftergive gæld. 

I 1670 blev Urup overdraget til handelsmanden Peder Hansen fra Hamborg, som købte og samlede mere jord omkring herregården (Kilde: Danskeherregaarde.dk). 

Der er endnu tydelige spor af den voldgrav, der omgav hovedbygningen og ladegården. Hovedbygningen har siden sin opførelse i 1400-tallet haft mange forskellige udforminger, med fløje, tårne og gavle. Den nuværende hovedbygning er fredet, og fremstår som i 1800-tallet. 

Omrgivelser omkring Urup Hovedgård er ikke fredet, f.eks. herregårdsbanken, og ladegårdsanlægget (1912) vest for hovedbygningen. Haveanlæggene ligger stadig syd for gården. Digerne omkring gården er bevaret, og det samme gælder stendiget, der fører ind til gården. 

Urup har haft et meget betydeligt jordtilliggende fordelt i Østbirk Sogn og i flere af de omkringliggende sogne. Herregården blev gradvist reduceret ved bortsalg. Et af disse bortsalg skete i 1797 til Ulrich Christian von Schmidten

Julianelyst

Ulrich Christian von Schmidten (1761-1828) havde i 1787 erhvervet Urup. I 1791 delte han ejerlavet i en nordlig og en sydlig del, hvor diget ses endnu. Mod nord den gamle herregård Urup og mod syd aflæggergården Julianelyst, der indtil 1797 oprindeligt blev kaldt Sophienlyst. Von Schmidten blev kendt som 'herregårdsslagteren', da han kun ejede gårdene i kort tid og derefter udstykkede dem i flere mindre gården. 

I 1792/93 blev hovedbygningen opført af Anders Kruuse. I 1797 blev Julianelyst solgt til Baron Ove Juel-Rysensteen.

Haveanlægget ligger endnu vest for hovedbygningen og gården har et romantisk parkanlæg med broer og vandløb, som grænser op til skoven. Skoven er omkranset at store fredskovsdiger.

I 1797 blev Julianelyst solgt til Baron Ove Juel-Rysensteen (1771-1836), som lod opkaste en høj i haven, antageligt med henblik på slægtens gravlæggelser. Han gik konkurs i 1828 og højen blev aldrig taget i brug.

Staldlænger mod øst og vest, rester af ladelængen mod syd samt hovedbygningen er fredet. Den oprindelige grænse mellem Urup og Julianelyst markeres tydeligt af store diger med levende hegn.

Urup Mølle

Urup Mølle ligger ved Hansted Å, og hørte under Urup Hovedgård. Urup Mølle hørte til Urup. Møllen kendes fra 1610 og avlsbygningerne er nedrevet og ombygget.

Litteratur: 
Bobé, Louise mfl. 1923: Danske Herregaarde, Ved 1920, 3. bind, Jylland, s. 618-624
Danske Slotte og Herregaarde, Ny samling, 3. Bind, 1946, s. 192-208
Roussel, Aage 1966: Danske Slotte og Herregårde, Midtjylland, bd. 13, s. 301-314

Kulturmiljøets karakteristika

Bemærkninger

Urup Hovedgård ligger ned til Urup Bæk omgivet af enge. Urup Hovedgård er kendt siden middelalderen og ejerne fra 1448. Hovedbygningen fremstår som et trefløjet anlæg, hvis ældste dele stammer fra 1545, bygget af søhelten Peder Skram. Hans søn, Niels Skram, ombyggede og udvidede. Herefter bestod hovedbygningen af tre fløje i to etager med portgennemkørsel og tårn med spir. Eksisterende vinduesudsmykninger i sandsten. I 1663 kom gården til kronen, der 1670 mageskiftede den til en handelsmand fra Hamborg. Omkring 1733 blev den statelige gård moderniseret under bygmester Johann Gottfried Hödrich, hvor bl.a. renæssancegavlene forsvandt. I 1808 frasolgte Urup sit bøndergods. Omkring 1810 fjernedes bygningens øverste etage og sidefløjene forkortedes. Hovedbygningen har overlevet i denne reducerede udgave. Atter restaureret i 1970’erne. Symmetrisk anlagt avlsgård over for hovedbygningen, nye længer i 1896. Hovedbygningen med sidefløje er fredet.

Ved indkørslen til Urup står et transformatortårn af ældste type ca. 1900-20.

Julianelysts hovedbygningen er opført 1792-93 af bygmester Anders Kruuse, Horsens, (elev af kgl. hofarkitekt C. F. Harsdorff) som en anseelig hvidkalket grundmuret tre-fløjet anlæg bestående af en smal hovedfløj i to etager over en høj kælder samt af to lave en-etages sidehuse, der er ført ind på hovedfløjen. Denne fik taget fornyet ca. 1890, men med en lavere hældning end den oprindelige. Avlsgårdsanlægget er opført samtidigt.

Kulturmiljøets afgrænsning følger det gamle ejerlav som det fremgår af et original 1 kort, med en afgrænsning mod vest, som følger det gældende ejerlav. 

Værdier og egenskaber

Kulturmiljøet afspejler en høj værdi på historien, men potentialet for udvikling er begrænset, da begge gårde er privatejet. 

Bærende elementer

• Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet 
• Diger, hegn og alleer med betydning for kulturmiljøet
• Særlige kig til åbne vidder 

Sårbare træk

Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer, som påvirker hvordan herregårdsmiljøet fremstår med store åbne vidder, uden særlig bebyggelse. Herregårdsmiljøet virker komplet og uforstyrret. 

Kulturmiljøet i billeder