Testrup Enestegård

Information om kulturmiljøet

Navn: Testrup Enestegård
Nr.: 1117-94
Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårde

Kulturmiljøets afgrænsnning

Kulturmiljøets karakteristika

Kulturmiljøets fortælleværdi

Testrup Enestegård kendes tilbage fra 1511 og var fra 1700 en selvejergård. Gården lå som en enklave midt i Frederik den 4.s kongelige vildtbane. Ejendomsgrænserne var derfor afmærket med "kontra-vildtbanesten", der tilkendegav, at det kongelige jagtrevir ikke omfattede kongelig jagt inden for ejerlavet. Af disse sten er 16 bevaret - og fredet. Ejendommen omgives af diger. Særligt er sognedigerne mod Grumstrup velbevarede.

Hovedbygningen er et tre- fløjet, hvidkalket anlæg, sandsynligvis fra midten af 1700 tallet, men ombygget. På Thestrups haveside ses stadig noget af det gamle bindingsværk, for oprindeligt var den 3 fløjede bygning i bindingsværk. Det bevarede bindingsværk stammer fra Skanderborg Slot, som blev nedrevet i 1767. Der blev holdt auktion over de gamle byggematerialer og mange bygninger på egnen har utvivlsomt genbrugsmaterialer herfra. En del af Thestrup er ligeledes bygget med munkesten med samme herkomst.

Avlsgården i kampesten ligger centreret over for hovedbygningen. Til gården har også tilhørt en fin park, der grænser op til et skovområde, parken er ikke synlig længere. Fra gården mod syd løber en allé.

Kulturmiljøets karakteristika

Bemærkninger

En enestegård, er en gård som før landbrugsreformen lå for sig selv og ikke indgik i et dyrkningsfællesskab.

Skanderborg Vildtbane omfattede seks herreder fra Horsens til Viborg, og ved Skanderborg Slot, som i perioden ca. 1500-1800 var et meget yndet kongeligt opholdssted, blev der opdrættet fasaner, kalkuner og agerhøns til jagten og de kongelige spisekamre. Det var kun kongen, der havde retten til at jage på de enorme arealer. Jagten omfattede kronvildt, dådyr, harer og vildsvin (som Frederik d. 2. i sin regeringsperiode udsatte i Jylland for at genoprette den næsten udryddede bestand).

Anlæggelsen af vildtbanerne i Danmark skete ikke på én gang. Det var en århundredelang proces, hvor man i starten markerede områderne med egepæle. Disse blev dog ofte væltet eller endda stjålet af utilfredse bønder. I stedet opstillede man i årene 1743-1762 store granitsten i Skanderborg-distriktet. Det var under Fredrik 5. og Christian 6., hvis navne blev hugget ind i stenene.

Men Testrup Enestegård var således udtaget fra dette kongelige jagtrevir.

Værdier og egenskaber

Bærende elementer

Kulturmiljøets bærende elementer er:

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Diger og hegn med betydning for kulturmiljøet
Særligt landskabelige karaktertræk
Vejstruktur

Sårbare træk

Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet

Bygninger er sårbare overfor ændringer i arkitektur, skala og bebyggelsesstruktur. Derudover er kulturmiljøet sårbart overfor nedrivninger af bygninger med betydning for kulturmiljøet.

Markører i landskabet; diger, hegn og skelsten/vildtbanesten med betydning for kulturmiljøet

Digerne og kontravildtbanestenene, der markerer ejendomsgrænserne og bidrager til landskabets struktur og den æstetiske oplevelse og fortælling, er sårbare overfor ændringer.

Særligt landskabeligt karaktertræk og vejstruktur

Alléens lange kig mod gården er sårbart overfor ændringer.