Information om kulturmiljøet
- Navn: Boller husmandskoloni
- Nr.: 1117-76
- Typologi: Landskabet omkring Horsens - Herregårdsmiljøer
Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
I 1930 udstykkes den første portion husmandsbrug fra Boller Hovedgård bestående af 33 brug (35 lodder), primært syd for landevejen mellem Glud og Horsens. Bygningerne er opført langs landevejen og langs vejen til Uth og Tyrsted på småparceller omkranset af hæk eller træer. Særligt karakteristisk er kig mod det åbne landskab mellem parcellerne. Variationen mellem bygninger omkranset af hæk eller træer og det åbne landskab er en værdifuld og oplevelsesrig struktur.
Senere i 1938 udstykkes endnu en portion bestående af 12 huse samt 19 engparceller til fordeling mellem husmændene.
Statshusmandsbrugene fra 1930 skulle opføres af professionelle håndværkere og efter tegninger, som blev godkendt af jordlovsudvalget og Vejle Amt.
Mange bygninger er opført efter typetegninger, men håndværkerne opførte også bygninger efter egne tegninger. Derfor er brugene ikke ens. Ved sidste udstykning i 1938 brugte de fleste tegninger af arkitekt H. Ehlers, Brædstrup. Han var jordlovsudvalgets arkitekt og statens tilsynsførende med husmandsbyggeriet i Skanderborg.
Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
Om statshusmandsbrugene
Statshusmandsbrug var tidligere en almindelig betegnelse for de mindre landbrug, der blev oprettet med forskellige former for statsstøtte efter vedtagelsen af den første Husmandslov af 1899. Ifølge denne lov og dens revisioner kunne man opnå lån på gunstige vilkår til erhvervelse af en mindre jordlod.
Med lovkomplekset af 1919 (de såkaldte jordlove, som blev vedtaget som en reaktion på den russiske revolution) kom der nye muligheder for oprettelse af mindre brug. Jorden blev stillet til rådighed af Statens Jordlovsudvalg mod årlig jordrentebetaling efter georgistiske principper. Til bygningernes opførelse kunne der opnås statslån på lignende vilkår som efter 1899-loven.
Der gjaldt for statshusmandsbrug særlige regler for ejendomsoverdragelse og pantsætning. Fra midten af 1960'erne ophørte anlæggelsen af nye jordrentebrug, og de eksisterende jordrentebrug kunne gradvis købes fri til traditionelt selveje.
Værdier og egenskaber
Kulturmiljøet har en høj oplevelsesværdi, og stedets elementer er velintegrerede. Miljøets overordnede struktur er stærk i rytme og variation og er dermed robust overfor ændringer i husmandsbrugenes arkitektur.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
- Vejstruktur
Sårbare træk
Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Bebyggelsen er sårbar overfor ændringer i beliggenhed, skala og arkitektur. Matrikelstrukturen og husmandsbrugenes beliggenhed langs vejene er sårbare overfor ændringer.
Variation mellem husmandsbrug omkranset af tæt bevoksning og åbne landskaber og marker mellem husmandsbrugene giver en værdifuld oplevelse af kulturmiljøets beliggenhed i landskabet og bør fastholdes.
Kulturmiljøet er sårbart overfor nedrivninger af bygninger med betydning for kulturmiljøet.
Vejstruktur
Vejstrukturen er sårbar overfor ændringer.
Variation mellem husmandsbrug omgivet af træer og åbne marker, som adskiller husmandsbrugene fra hinanden, giver mulighed for både at opleve husmandsbrugene isoleret set og det landskab, de er en del af.
Kulturmiljøet i billeder
