Information om kulturmiljøet
- Navn: Vitus Bering Parken
- Nr.: 1117-55
- Typologi: Horsens By - Fritidsmiljøer
Kulturmiljøets afgrænsning
Kulturmiljøets fortælleværdi
Vitus Berings Park er anlagt i 1954-56 i den vestre ende af byen. Formålet var at binde arealerne mellem store boligblokke og stationsbygningen sammen med den øvrige by.
Vitus Berings Park er et tidstypisk anlæg, der i samklang med det omgivende kvarter fortæller historien om velfærdsstatens by- og bygningskultur. Anlægget er formet med stor præcision og sikkerhed og fremstår som et markant træk centralt i Horsens.
Parken indgår sammen med Banegårdspladsen og Vitus Bering Pladsen som en variation langs aksen fra banegården til den centrale midtby.
Aksen fungerer som byens ankomst og er oplevelsesrig og varieret med forskellige byrum. Banegårdspladsen er det mere formelle byrum, mens Vitus Bering Parken et åndehul for beboerne i området.
Parken ligger på et trekantet areal omgivet af fire-femetagers boligblokke. Den afskærmes mod de omgivende veje af en lav vold, og beplantningen består af en stor egeplantning med underplantning af rododendron. Tre snorlige, brostensbelagte stier gennemskærer parken og sikrer sammenhæng med det omgivende boligkvarter.
Den s-formede, brede plæne gennem egelunden danner et krumt haverum, hvor de indad- og udadgående sving skaber vekslende synsindtryk og muligheder for ophold. I parkens midte er en oval lysning med mulighed for ophold og leg. Den er omgivet af en støttemur, der i den ene side når en højde af 2 m, i den anden side sænker sig gradvis mod jorden.
Vitus Berings Park er udformet på en måde, så man både kan overskue parken og samtidig have følelsen af at være for sig selv. Samtidig er parken ideelt udformet i forhold til solorientering og etablering af læ.
C. Th. Sørensen, som var en af tidens mest fremtrædende havearkitekter, formede parken, som en bypark efter engelsk forbillede. Han brugte enkle motiver hentet fra naturen. I Vitus Berings Park valgte han skovbryns- og slettemotivet, idet han lod brede plantninger af egetræer med underplantning af rhododendron spille sammen med græsklædte flader i en organisk, men samtidigt klar og præcis form.
Kulturmiljøets karakteristika
Bemærkninger
- 1942: Udskrivning af en landsdækkende konkurrence omkring opførelse af et Vitus Bering monument. Monumentet blev ikke til noget.
- 1952: Byrådet besluttet, at der skal skabes et parkanlæg og beder havearkitekten C. TH. Sørensen om at udarbejde et projekt til en bypark. Byrådet lod C. TH. Sørensen vide, at man ventede noget helt særligt.
Det første forslag ”De geometriske haver” blev forkastet efter en del debat. Forslaget blev i stedet opført i Herning. - 1954 - 56: Parken bliver anlagt i den vestlige del byen. Formålet var at binde arealerne med de store boligblokke og stationsbygningen sammen med den øvrige by.
- 1957: Parken bliver indviet i september 1957 med en finansiering af overretssagfører Danielsens legat.
- 2014: Parken bliver fredet.
Værdier og egenskaber
Kulturmiljøet fremstår med høj grad af integritet, og byrum og bygninger virker sammenhængende. Stedet har potentiale som løftestang for både kultur og erhvervsaktiviteter.
Bærende elementer
Kulturmiljøets bærende elementer er:
- Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
- Særlige kig
- Trærække
- Vejstruktur
- Rumlig sammenhæng
Sårbare træk
Bebyggelse med betydning for kulturmiljøet
Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i den rumlige sammenhæng - variationen af byrum og i arkitektur og skala i bebyggelse med betydning for kulturmiljøet.
Særlige kig
Særlige kig igennem parken og dens forskellige oplevelsesrum er sårbare over for tilsløringer med bebyggelser, anlæg og beplantning.
Trærække
Trærække, som understreger den samlende akse mellem banegården og den centrale midtby er sårbar over for ændringer.
Vejstruktur
Vejstruktur, som definerer og afgrænser parken, er sårbar overfor ændringer.
Kulturmiljøet i billeder
