Kortere rejsetid

Kortere rejsetid er også en klar faktor for mange, 24,7 % angiver, at de vil benytte kollektiv transport mere, hvis rejsetiden nedsættes. Samme faktorer har betydning for dem, der ikke benytter den kollektive trafik i dag. Her angiver 30,2 %, at det tager for lang tid, mens 28,2 % mener det er for dyrt. 52,5 % mener slet ikke, at den kollektive transport dækker deres behov.

Nedenfor er der et uddrag af de typiske bemærkninger fra undersøgelsen fordelt på områder. Bemærkningerne er opdelt i konkrete køreplanmæssige bemærkninger, som må behandles i den konkrete køreplanproces, og bemærkninger til struktur, frekvens m.v., som indgår i trafikplanen.

Område	Til køreplan	Til struktur, frekvens m.v.
Bakkesvinget	Bedre sammenhæng med toget ønskes fra mange Bedre sammenhæng med andre busser	Kortere rejsetider og det gælder særligt ventetider, flere nævner, at de ikke rejser på tværs af byen pga. ventetid
Stensballe	Der ønskes mulighed for at nå første tog om morgenen.	Bedre koordinering ønskes, der er to linjer, men de kører næsten samtidig. Systemet opfattes som forvirrende, og der er meget omvejskørsel.
Forum	Busserne passer ikke sammen, og de er ikke koordineret med toget. Mange nævner dårlig forbindelse til linje 8 Meget fyldte busser	Bussystemet fremstår forvirrende og svært at finde rundt i
Vestermarken		Træt af at køre i cirkler, tager lang tid at komme frem til de sidste stop på ruten. Ønske om højere frekvens Meget lange rejsetider
Torsted	Ønsker flere afgange der passer med toget Linje 8 ankommer, når alle de andre busser er kørt	Busserne kører samtidigt og der er derfor ikke så mange afgange. Meget ventetid
Centrum	Bedre sammenhæng ønskes Bedre overholdelse af køreplan ønskes	Busser til samme sted bør ikke kører samtidigt Bus til Hatting ønskes.

En del kommentarer til bemærkninger i analysen er knyttet til lang rejsetid og ventetid på rejser med skift på Trafikterminalen for rejser på tværs af byområdet.

Som tidligere nævnt, er grundprincippet for nettet som i andre større provinsbyer, at nogle af bybuslinjerne mødes centralt i byområdet m.h.p. skiftemulighed. Det kan være på en egentlig Trafikterminal som i Horsens eller som i Aarhus på Banegårdspladsen/Park Allé. Hvis der er halvtimedrift eller lavere frekvens, er det vigtigt, at der her er korrespondance mellem linjer med mange skift, og det medfører også, at der bliver en pause til overholdelse af korrespondancen ved skifteterminalen.

Et andet grundprincip i Horsens er, at alle ruter betjener Trafikterminalen (med undtagelse af linje 11, som først på sidste tur kører til Trafikterminalen). Det giver i sig selv god mening, da der er mange passagerer, der har behov for forbindelse videre til toget. Til gengæld ligger stationen i Horsens ikke helt centralt i midtbyen som eksempelvis i Aarhus. Placeringen af skifteterminalen ved stationen kan derfor virke som en omvej og tidsforbrugende for passagerer, der skal skifte mellem bybusserne, da de både skal frem til terminalen og hertil får skiftetiden, der sikrer korrespondancen.

Et alternativ til dette ville være at bruge Vitus Berings Plads som skiftepunkt. Her er der et stort antal skift i forvejen. Princippet skulle så være, at alle linjer skal omkring Vitus Berings Plads, hvor passagerer, der skal skifte stiger af bussen, som herefter fortsætter til stationen, hvor den vender og returnerer til Vitus Berings Plads og optager de passagerer, der ønsker at skifte til ruten. Turen fra Vitus Berings Plads til stationen kommer herved til at fungere som en skiftetid, der sikrer korrespondancen. For nogle af de sydlige linjer vil dette betyde en mere indirekte kørsel til stationen. Trafikbelastningen på Vitus Berings Plads og behovet for stoppestedsarealer og stoppestedsfaciliteter vil øges. Evt. videre overvejelser om dette kan afvente planerne om flytning af VIA til arealer tæt på den nuværende busterminal, hvilket vil ændre rejsemønstrene væsentligt. Der er i nærværende trafikplanforslag ikke arbejdet videre med denne løsning.

En anden løsning på ventetider i nord- sydgående rejser kunne i et vist omfang opnås, hvis det var muligt at etablere en eller to højfrekvente nord- sydgående ruter (4-6 afgange i dagtimer), som var gennemkørende uden skiftepause på terminalen. Men som analysen klart viser, er der på baggrund af den store spredning af kunder i sydbyen ikke basis for højfrekvente linjer i den sydlige del af byen.

 

Busser der skal samme sted hen kører samtidigt. Pointen er her, at busserne ikke skal samme sted hen, men at de har fællesstrækninger, hvor de kører samtidig. Dette er en konsekvens af korrespondancesystemet, men for passagerer på fællesstrækningerne opleves det som dårlig planlægning. I videst muligt omfang vil bybuslinjer, der betjener samme område være forskudt fra hinanden så der skabes bedst mulig frekvens.

 

Systemet opfattes som forvirrende og der er meget omvejskørsel og lange rejsetider. Der er næppe tvivl om, at de mange bemærkninger om dette skyldes kørsel i store sløjfer, som i realiteten betyder, at mange benytter forskellige ruter på ud- og hjemrejse.

På baggrund af ovenstående resultater fra analyserne af brugen af systemet og borgerundersøgelsen er der udarbejdet en ny trafikplan hvor den kollektive busbetjening er ændret som beskrevet under fanen: Ændring af den kollektiv trafikbejtening