Når vi i dag laver udbud i forbindelse med anlæg af veje mv. sætter vi krav til materialernes levetid og mulighed for efterfølgende genanvendelse. Endvidere kræver vi, at valgte materialer let kan skilles ad. Dette er for at sikre størst mulig genanvendelsespotentiale.
Endelig må der ikke anvendes materialer, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Fremover vil vi ligeledes stille krav til, at der anvendes genanvendelsesmaterialer i anlægsarbejdet. Det kan f.eks. være at anvende knust tegl og beton i stedet for stabilgrus/bundsikringsgrus, eller at nedknust asfalt indgår i det nye asfaltmateriale. Knuste byggematerialer skal fremover anvendes i det omfang, det er muligt, og der er materialer nok til rådighed.