Planlægningen er opdelt i 8 temaer samt et afsluttende punkt hvor økonomien fremgår.
De 8 punkter er
- Direkte genbrug
- Dialog, kommunikation og undervisning
- "Stablen"
- Indsamling og dagrenovation
- Genbrugspladser og deponi
- Byggeri og erhverv
- Teknologi
- Kommunen som virksomhed
Læsevejledning
Horsens Kommune ønsker at sætte fokus på ressourcerne i affaldet, hvorfor affaldshåndteringsplanen har fået navnet: ”Genbrug mere, Brænd mindre, Tænk cirkulært, Horsens Kommunes Ressourceplan 2019- 2030”, i det efterfølgende benævnt som ”Ressourceplan”. Ressourceplanen består af 37 initiativer, som er delt ind under 8 temaer. Til hvert initiativ er der estimeret et budget, som er inddelt i anlæg og drift.
”Anlæg/anskaffelse” er udgifter til fx beholdere, bygninger, inventar og ekstern rådgivning. ”Afledte driftsomkostninger” er en sammenfatning af udgifter til drift af bygninger, indsamling af affald, løn til at drifte initiativet og vedligehold. ”Afledte driftsomkostninger” kan også være sparede udgifter til behandling af affald. Alle priser er 2019 priser. Priserne er ikke fremskrevet.