Indenfor områdeafgræsningen af Horsens midtby er der bosat ca. 7.900 personer, fordelt på ca. 5000 husstande.
Den gennemsnitlige alder er 45 år. Ca. 18 % er under 16 år, ca. 62 % er mellem 17 og 60 år og de resterende ca. 20 % er 60 år og derover. Ca. 75 % af beboerne i midtbyen er enlige/singler.
Bilejerskabet er fordelt med ca. 32 % som har én bil, ca. 4 % der har to eller flere biler og de resterende ca. 64 % har ingen bil, se figur 15. Til sammenligning er gennemsnittet for landet som helhed er at der er ca. 36 % der ikke har bil, ca. 48 % der har én bil, og de resterende ca. 16 % der har to eller flere biler. Bilejerskabet i midtbyen skønnes, i sammenligning med andre tilsvarende bystørrelser i landet, at være af samme størrelse. Se i øvrigt figur 15 der viser et kort over bilejerskabet i midtbyen. Det bemærkes at områderne med de grå og blå farver indikerer ingen eller ringe bilejerkab og de grønne og røde farver indikerer én eller flere biler i husstanden.
Kendetegnende for de større byer med mange ældre og unge under uddannelse (gymnasier og universiteter) er at bilejerskabet i midtbyerne generelt er mindre, fordi man fravælger bilen som transportmiddel og primært anvender cyklen eller den kollektive trafik. Behovet for beboerparkeringspladser er derfor også tilsvarende mindre.
BILEJERSKAB I HORSENS MIDTBY
Figur 15. Kortet viser bilejerskabet i Horsens midtby.
BEBOERNES TRANSPORTVALG I MIDTBYEN
Figur 16. Kortet viser beboernes transportvalg i midtbyen.
På figur 16 er vist et kort med angivelse af hvordan transportvalget er for borgerne i Horsens midtby. Det bemærkes at områderne med de grå og blå farver indikerer bilen anvendes helt eller delvist som transportmiddel og de grønne og røde farver indikerer at man primært anvender den kollektive trafik eller cyklen som transportmiddel.