Forslaget til parkeringsstrategien er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Teknik og Miljø har foretaget en screening af forslaget til parkeringsstrategien efter kriterierne i loven og vurderet, at forslaget til parkeringsstrategien ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering. Vurderingen af, at forslaget til parkeringsstrategien ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.