Alle har en mening om parkering. Det gælder såvel borgere, private og offentlige aktører som politikere - og emnerne dækker bredt. Det er lige fra krav fra borgeren om parkering lige uden for døren eller holdninger til prisniveauet for parkering i midtbyen til udbuddet af parkering i midtbyen.
Der er således mange interesser og holdninger, som kommunen skal forholde sig til. Med den ny parkeringsstrategi for Horsens Kommune sættes der fokus på de næste 10 års udvikling af parkeringsforholdene i kommunen.
Formålet med en parkeringsstrategi for Horsens Kommune er at:
Skabe et overblik over antallet af offentlige og private parkeringspladser og anvendelsen heraf i Horsens midtby.
Sikre at de offentlige tilgængelige parkeringspladser samles i større, velplacerede anlæg.
Optimere anvendelsen af parkeringsanlæggene, herunder sikre at de mest bymidtenære parkeringsanlæg ikke anvendes til langtidsparkerin
Fastsætte kravene til antallet af parkeringspladser i forhold til anvendelse og placering (parkeringsnorm).