Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabet har en meget sammensat karakter præget af forskellige elementer og strukturer. Derfor vurderes det muligt at indpasse en række ændringer/projekter med respekt for landskabets karakter.

Det, der gør landskabskarakteren særligt sårbar er de fine og vidtrækkende udsigter, der kendetegner landskabet og betragtes som et bærende landskabstræk. Det betyder, at landskabskarakteren er generelt sårbar over for ændringer, der svækker udsigterne ved at forringe udsigternes kvalitet eller begrænser udsigter fra betydelige udsigtspunkter. (Der er ikke udpeget særlige udsigtspunkter, da landskabet generelt er præget af udsigtspunkter langs mange af vejene i området.)

I delområderne er landskabskarakteren anderledes og derfor anderledes sårbar:

Ved Såby bakker er landskabskarakteren sårbar over for ændringer, der bryder den lille skala og lysåbne karakter, idet kuperede og stejle terræn, samt begrænser eller svækker udsigterne fra området.

Ved Sudkær husmandskoloni er landskabet kendetegnet ved en lille skala, meget intakte strukturer og en ofte naturpræget karakter. Disse karaktertræk er især sårbare over for ændringer i bebyggelsesstrukturen, bygningskarakteren og landskabets skala.

Landskabet omkring Urup hovedgård og Julianelyst er kendetegnet ved en stor skala og enkel karakter. Landskabskarakteren er her sårbar over for ændringer, der tilfører landskabet kompleksitet eller bryder den store skala.

Skovrejsning

Landskabet er kendetegnet ved små bevoksninger og enkelte små skove, der står rundt om i landskabet i tilknytning til gårde eller i ofte stejlt terræn. Det vurderes derfor muligt at indpasse ny skov i landskabet uden at bryde landskabskarakteren. Det forudsætter, at ny skov rejes som små skovområder, der i skala og karakter understøtter den eksisterende bevoksningsstruktur.

Der bør dog være opmærksomhed på, at ny skov ikke medfører en negativ påvirkning af de særlige udsigter, der kendetegner landskabet ved at begrænse eller sløre særlige udsigter eller udsigtspunkter. 

Landskabskarakteren kan desuden være sårbar over for skovrejsning, der slører tydelige kulturhistoriske strukturer eller elementer i landskabet og dermed landskabets fortælleværdi. Det gælder eksempelvis udskiftningsstrukturerne omkring Elling, hvor veje og diger tegner en stjerne i landskabet, de grupper af gravhøje, der optræder i landskabet omkring Yding, samt indkigget til områdets tre landsbykirker.

Tilsvarende er det vigtigt, at landskabets mest markante terræn fremstår med lysåben karakter, så geologien er afspejlet i landskabet. Det gælder især landskabet i Sandved Ådal og landskabet omkring Monbjerg.

Delområderne er på forskellig vis sårbare over for skovrejsning:

Ved Såby og Kvejnbjerg har det stor betydning for oplevelsen af landskabets karakter, at det stejle og kuperede terræn ikke tilplantes og i øvrigt har en lysåben karakter. Derfor vurderes landskabet her sårbart over for skovrejsning eller tilgroning.

Ved Sudkær vurderes landskabet i den sydlige del af delområdet sårbart over for skovrejsning, da det vil bryde de karaktergivende strukturer og landskabets skala. Derimod vurderes skovrejsning i den nordlige del af området at kunne styrke landskabskarakteren ved at skabe en mere ensartet bevoksningsstruktur i delområdet som helhed.

Ved Urup hovedgård og Julianelyst er landskabet sårbart over for skovrejsning på de store marker nord, øst og syd for Julianelyst, der i høj grad har betydning for den landskabelige formidling af hovedgårdslandskabet og intaktheden af landskabskarakteren. Ved Torp Mark er landskabskarakterens oprindelse ikke knyttet til hovedgårdslandskabet, og landskabet vurderes her ikke sårbart over for skovrejsning. Det har dog betydning for vurderingen, at skovrejsningen understøtter hovedgårdskarakteren ved, at ny skov rejses i en stor selvstændig enhed eller som mindre enheder i tilknytning til eksisterende skov. Derved vil ny skov fremstå som et stort landskabselement - enten selvstændigt eller i sammenhæng med eksisterende skov - og understøtte landskabets store skala og enkle karakter.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Landskabet indeholder byggeri i alle skala og har en karakter, hvor det vurderes muligt at indpasse både stort og småt landbrugsbyggeri. Landskabets sårbarhed over for nyt byggeri afhænger af, hvor og hvordan byggeriet indpasses i landskabet.

Der bør generelt være opmærksomhed på, at nyt byggeri i landskabet i én eller anden grad vil være synligt i udsigterne på tværs af landskabet . På grund af udsigternes særlige kvalitet har det betydning for landskabets sårbarhed, at nyt byggeri ikke markerer sig i udsigterne.

Som udgangspunkt bør nyt byggeri placeres i tilknytning til eksisterende byggeri, så der ikke opstår ny spredt bebyggelse i landskabet.

Landskabets bakkede terræn bør så vidt muligt udnyttes til at afskærme byggeriet ved, at byggeriet placeres lavt i terræn. Selv små terrænforskelle kan have stor visuel betydning for byggeriets indpasning i landskabet.

Landskabet er kendetegnet ved både små bevoksninger og spredt bevoksede diger, der tegner flader og linjer i landskabet. Disse elementer kan bruges til at nedtone byggeriets synlighed både fra de nære omgivelser og i de mere vidtrækkende udsigter. Byggeriet behøver ikke være skjult af bevoksning, for at bevoksningen har stor visuel betydning for byggeriets synlighed i landskabet, ligesom bevoksningen både kan stå tæt på byggeriet eller i det omgivende landskab og samtidig have stor visuel effekt. 

I delområderne er landskabets sårbarhed over for byggeri anderledes:

Ved Såby og Kvejnbjerg er landskabet kendetegnet ved en lille skala, og gårdene ligger højt i et kuperet terræn. Her vurderes landskabets karakter sårbart over for nyt landbrugsbyggeri, der ikke overholder den eksisterende bygningsskala og som helhed respekterer landskabets udtryk.

Ved delområdet Sudkær er landskabet ligeledes kendetegnet ved en lille skala, som i særlig grad er karakteristisk for selve husmandskolonien langs med Sudkærvej. Her er landskabskarakteren særligt sårbar over for nyt byggeri eller ombygninger, der ikke i høj grad er tilpasset landskabets skala og husmandskarakter. I den nordlige del af området er gårdene mellem Nørreskov og Vestbirkvej lidt større i skala men er vurderet at være en del af delområdet med lille skala. Nyt landbrugsbyggeri i middel eller stor skala vil her sprænge den eksisterende bygningskarakter og i højere grad give området samme karakter som det øvrige landskabsområde. For at fastholde landskabskarakteren som en del af delområdet er det afgørende, at bygningsskalaen overholdes.

Delområdet ved Urup og Julianelyst er præget af få, store gårde med bygninger i stor skala. Derfor vil nyt byggeri i dette område skulle tilpasses den store skala for at understøtte landskabets karakter. Samtidig er der i dette område et hensyn til at understøtte hovedgårdslandskabets enkle og kulturhistoriske karakter. Ved Torp Mark er bebyggelsesstrukturen anderledes præget af en samling af middelstore gårde. Indpasning af stort landbrugsbyggeri i dette område vil understøtte den overordnede landskabskarakter og skala i delområdet som helhed, men bør ske med afsæt i en konkret vurdering af, hvordan stort byggeri indpasses i samspil med de øvrige gårde i området.

Byvækst og byrand

Landskabskarakteren vurderes ikke sårbar over for byvækst, når det sker med hensyn til det omgivende landskab. Det har betydning, at byer og landsbyer optræder som velafgrænsede enheder i landskabet, og at landsbyernes oprindelige strukturer så vidt muligt bevares erkendelige som en del af landsbyens kulturhistoriske formidling.

Som beskrevet under landbrugsbyggeri har det også ved byudvikling stor betydning, at der er opmærksomhed på, at nyt byggeri kan optræde i udsigter over meget store afstande. Da man ofte står højt i landskabet og kigger ned på byer og landsbyer, er det hele bebyggelsen og ikke kun byggeri i byranden, der kan påvirke landskabet visuelt og dermed de særlige udsigter.

Landskabets sårbarhed over for byudvikling er i høj grad bestemt af, i hvor høj grad nyt byggeri indpasses i landskabets bakkede terræn, hvordan bevoksning af små skove eller hegn bruges til at skabe en overgang mellem by og landskab, og ikke mindst hvilke farver og materialer, nyt byggeri opføres i.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet er i dag kendetegnet ved ikke eller kun i lille grad at være påvirket af tekniske anlæg. Det er en væsentlig landskabskvalitet, der har betydning for udpegningen af særlige udsigter i store dele af området. Denne upåvirkede karakter vurderes sårbar over for en øget teknisk prægning.

Høje tekniske anlæg i dette landskabsområde vil stå i et højt terræn og vil blive synlige fra meget store dele af det omgivende landskab. Lave anlæg kan lokalt afskærmes af bevoksning, der efterligner eksisterende bevoksningsstrukturer, men på grund af det bakkede og højtliggende terræn i omgivelserne vil man fra det omgivende landskab kigge ned over anlægget, som derved vil blive synligt i udsigterne og påvirke oplevelsesværdien betydeligt.

Landskabet vurderes generelt sårbart over for nye infrastrukturanlæg/vejanlæg, da det bakkede terræn vil medføre betydelige terrænreguleringer med stor visuel effekt til følge. Landskabskarakteren vil være mindre sårbar over for nye veje, der etableres med afsæt i landskabets terræn og har en deraf bugtet og "naturlig" karakter.

Kystnærhedszone

Landskabet ligger uden for kystnærhedszonen.