Landskabet er et landbrugslandskab med middelstore marker, hegn, diger, små bevoksninger og gårde, der ligger spredt i det småbakkede terræn. Fordelt i området ligger små landsbyer, mens Østbirk udgør områdets by.
Landskabskarakterens oprindelse
De kulturbetingede landskabstræk udspringer overordnet set af landboreformernes gennemførelse omkring 1800. Stadig i dag kan strukturen af marker, hegn, diger og gårdenes beliggenhed føres tilbage til denne tid. En stor del af områdets mange små bebyggelser er dog først opstået i løbet af 1800-tallet.
Dyrkningsstruktur
De fleste steder fremstår landskabet med middelstore eller store dyrkede marker, som det eksempelvis ses omkring Yding, Elling og Sattrup. Samtidig er det karakteristisk, at områdets mange terrænlavninger er præget af søer eller moser og ofte stejle sider, der er afgræsset. Dette mere ekstensive udtryk bryder det dyrkede landskab og giver landskabet et varieret udtryk.
Det største lavbundsområde findes i den centrale del af området i terrænlavningen omkring Urup Bæk og Sattrup Mose. Området er afgrænset af dyrkede marker og er flere steder præget af tilvokset mose. Derved fremstår lavbundsområdet mest tydeligt i landskabet, hvor vejene krydser dalen.
Et mere markant udtryk har den smalle dal omkring Sandvad Bæk. Den er præget af stejle dalsider med afgræssede enge og overdrev, der fremhæver dalens terræn og giver dalen en naturpræget karakter.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen er især præget af en brudt struktur af spredt bevoksede diger, der har reference tilbage til udskiftningsstrukturerne fra 1800-tallet, men også de små skove og bevoksninger, der står spredt i området, er en del af bevoksningsstrukturen.
Bevoksningen på digerne har en varieret karakter, idet den nogle steder et tæt og andre steder meget spredt. Nogle steder består den af træer og andre steder af buske. Det giver digerne og bevoksningen på dem meget forskellige udtryk i landskabet.
Bebyggelsesstruktur
Bebyggelsesstrukturen er kompleks men kan forstås i lyset af områdets gamle ejerlav, deres udskiftning og udvikling. Det betyder også, at bebyggelsesstrukturen ikke er entydigt beskrevet for området som helhed. Flere af områdets landsbyer og små bebyggelser fremstår i dag i landskabet med en struktur, der i høj grad kan føres tilbage til tiden omkring udskiftningsreformernes gennemførelse i 1800-tallet.
Yding, Elling og Lundum er landsbyer i et forholdsvist jævnt terræn, der blev stjerneudskiftet. Derved ligger bebyggelsen i høj grad samlet i landsbyerne, og landskabet omkring landsbyerne er næsten fri for bebyggelse. Ved Yding er nogle gårde flyttet ud af landsbyen og ligger langs vejene i stjernestrukturen.
Monbjerg er et ejerlav præget af et meget bakket terræn, hvor gårdene ligger fordelt i bakkerne og giver en spredt bebyggelsesstruktur.
Endelig er der i området tre enestegårde, hvor bebyggelsen er begrænset til få, spredtliggende gårde. Det gælder landskabet omkring Purup og Kroggård i den nordlige del af området, samt landskabet omkring Lillerup i den sydøstlige del af området.
Østbirk er områdets største by. Den ligger i den dalstruktur, der forbinder lavbundsområdet ved Uve og Gudenådalen. Byen ligger dermed lavt i terrænet, men breder sig både mod nord og syd op i terræn. Østbirk var oprindeligt en landsby, men blev markant udviklet med åbningen af Bryrupbanen i 1899, hvor byen blev stationsby. Også efter banens lukning i 1968 er der sket en fortsat byudvikling.
Fra krongods og vildtbane til selveje
I middelalderen hørte flere gårde i Yding under Voer Kloster, men efter reformationen i 1536 overtog kongen 11 gårde og 6 huse i Yding. Dermed kom Yding til at ligge centralt i Den Skanderborgske Vildtbane, senere Det Skanderborgske Rytterdistrikt, der dækkede et meget stort område i Søhøjlandet mellem Silkeborg, Aarhus og Horsens. Rytterdistriktet blev solgt på auktion i 1767, hvorefter meget bøndergods også blev solgt.
I 1784 blev Yding udskiftet, og de første udflytninger skete i starten af 1800-tallet. I sidste halvdel af 1800-tallet fulgte flere efter, som det også skete i mange af de omkringliggende landsbyer, og dannede mange af de små bebyggelser, der i dag kendetegner bebyggelsesstrukturen.
Tekniske anlæg
Landskabet indeholder kun få tekniske anlæg.
Nordøst for Østbirk findes en transformerstation, hvor et højspændingstracé fra nord, øst og vest samles. I Østbirk står desuden to master og i Vestbirk står en lille vindmølle.
