Anbefalinger til landskabet

Anbefalingerne er formuleret med afsæt i landskabets karaktertræk samt vurderingen af landskabet. En begrundelse for anbefalingerne kan findes i sårbarhedsvurderingen.

Bærende landskabstræk

Det vurderes muligt at indpasse en række ændringer/projekter i landskabet med respekt for og afsæt i landskabets mange forskellige landskabselementer og strukturer.

Det er dog af stor betydning, at der altid tages væsentlige hensyn til de fine og vidtrækkende udsigter, der generelt præger landskabsoplevelsen og er centrale for landskabets karakter.

I delområderne gælder følgende:

Ved Såby bakker bør landskabets lille skala og lysåbne karakter bevares af hensyn til landskabets oplevelsesværdi og geologiske formidling.

Ved Sudkær husmandskoloni bør landskabets lille skala fastholdes, og husmandskoloniens karaktertræk respekteres.

Ved Urup hovedgård og Julianelyst bør landskabets store skala og enkle hovedgårdskarakter respekteres.

Skovrejsning

Det vurderes muligt at indpasse ny skov i landskabet som små skove, der efterligner den eksisterende bevoksningsstruktur af små krat og skove, der står spredt i landskabet.

Placering af ny skov bør ske med særligt hensyn til ikke at begrænse eller svække landskabets særlige udsigter. Skov kan få visuel betydning fra store afstande.

Ny skov bør ikke sløre tydelige kulturhistoriske strukturer eller elementer i landskabet, eksempelvis udskiftningsstrukturerne omkring Elling, grupperne af gravhøje omkring Yding eller indkigget til områdets tre landsbykirker.

Ny skov bør ikke sløre særligt markant terræn, der bør have en lysåben karakter med tydelig afspejling af terrænformer. Det gælder eksempelvis Sandved Ådal og landskabet omkring Monbjerg.

I delområderne gælder følgende:

Det stejle og kuperede terræn ved Såby og Kvejnbjerg bør friholdes for skov eller anden beplantning.

Ved Sudkær vurderes skovrejsning uforenelig med landskabsinteressen i den del af landskabet, der vurderes at have særlig oplevelsesværdi. Mellem Nørreskov og Vestbirkvej kan skovrejsning i små enheder styrke landskabskarakteren og skabe en mere ensartet bevoksningsstruktur inden for delområdet.

Ved Urup og Julianelyst er det afgørende for opretholdelse af hovedgårdskarakteren, at de store marker nord, øst og syd for Julianelyst bevares. Ny skov inden for delområdet bør begrænses til Torp Mark. Her bør ny skov enten rejses i tilknytning til eksisterende skov eller som en selvstændig skov i stor skala.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Det vurderes muligt at indpasse nyt byggeri i stor og lille skala i landskabet, når landskabets forskellige landskabstræk udnyttes til landskabelig indpasning.

Der bør generelt være opmærksomhed på, at nyt byggeri vil indgå i de særlige udsigter, der er karakteristiske for landskabet. Det har derfor stor betydning, at nyt byggeri ikke optræder markant i landskabsbilledet.

Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende byggeri, og den samlede bygningsmasse bør fremstå harmonisk i landskabet. Bygningerne bør opføres i farver inden for jordskalaen, så de markerer sig mindst muligt i landskabet.

Nyt byggeri bør så vidt muligt placeres lavt i terræn, så terrænets afskærmende effekt udnyttes.

Byggeriet kan afskærmes med bevoksning, der efterligner eksisterende bevoksningsstrukturer af små skove eller bevoksede diger. Bevoksning har afskærmende effekt, både når det placeres tæt på byggeriet eller i de nære omgivelser.

I delområderne gælder følgende:

Ved Såby og Kvejnbjerg bør nyt landbrugsbyggeri begrænses og nyt byggeri overholde skalaen i den eksisterende bygningsmasse.

Ved Sudkær bør nyt byggeri eller ombygning af eksisterende byggeri i husmandskolonien langs med Sudkærvej i høj grad respektere landskabets lille skala og bebyggelsens husmandskarakter.

Nord for Sudkær mellem Nørreskov og Vestbirkvej bør nyt landbrugsbyggeri ikke overskride bygningsskala. Større landbrugsbyggeri i dette område vil sprænge den eksisterende landskabsskala, og området vil karaktermæssigt i højere grad høre til landskabet nord for Vestbirkvej.

Ved Urup og Julianelyst skal nyt byggeri tilpasses landskabets store skala og enkle karakter og skal samtidig respektere landskabets hovedgårdskarakter.

Ved Torp Mark er bygningsstrukturen præget af en samling gårde. Indpasning af stort landbrugsbyggeri vil her understøtte delområdets overordnede skala, men det bør ske ud fra en konkret vurdering af byggeriets indpasning i landskabet i samspil med de øvrige gårde.

Byvækst og byrand

Landskabskarakteren vurderes ikke sårbar over for byvækst, når det sker med respekt for det omgivende landskab.

Der bør i særlig grad være opmærksomhed på, at nyt byggeri kan optræde i udsigter over meget store afstande, og at man ofte står i højt terræn og kigger ned på byer og landsbyer. Derfor skal der være opmærksomhed på den samlede bygningsmasse og ikke kun byggeri i byranden.

Byer og landsbyer bør optræde som velafgrænsede enheder i landskabet, hvor landsbyernes oprindelige strukturer så vidt muligt bevares erkendelige.

Byer og landsbyer bør have en harmonisk overgang til landskabet. I dette landskabsområde bør landskabets bakkede terræn og bevoksningsstrukturer af små skove og bevoksede diger udnyttes ved at nedtone nye bydele.

Desuden bør nyt byggeri opføres i farver inden for jordskalaen, så det på afstand ikke markerer sig i landskabet. Der bør ikke bruges blanke eller reflekterende overflader på tage eller facader.