Delområdet Salten Langsø skovlandskab har en særlig uforstyrret karakter, der adskiller området fra det øvrige dallandskab. Området er domineret af store skove, enge, overdrev og søer. Der er næsten ingen bebyggelse i området.
Geologisk betingede landskabstræk
Landskabet Salten Langsø skovlandskab er geologisk set en sidedal til Gudenådalen, der under istiden blev præget af smeltevand og dødis på samme måde, som det er beskrevet for det øvrige dallandskab.
Dalsiderne er høje og med dybe kløfter, der blev eroderet ned i dalsiden af smeltevand, som i slutningen af istiden strømmede ned i dalen fra det omgivende højtliggende terræn.
Dalbundens terræn er stærkt præget af dødis, der i forbindelse med isens tilbagesmeltning brækkede af gletsjerisen og lå tilbage i dalen som store og små isblokke, der blev omlejret af det ler og sand, som blev ført gennem dalen af smeltevandet. Da isblokkene med tiden smeltede, efterlod de små og store terrænlavninger, der i dag er afspejlet i en småkuperet dalbund med søer og lavbundsområder.
Kulturbetingede landskabstræk
Landskabets kulturbetingede landskabstræk har afsæt i de gamle klosterejerlav, der omfattede en stor del af området, men landskabet er i dag især præget af den tilplantning, der har fundet sted siden starten af 1900-tallet.
Oprindeligt var landskabet præget af Addit Skov, der dækker det kuperede terræn på dalsiden nord for Addit, mens dalbunden havde en lysåben karakter af hede, overdrev og mose. I dag er landskabet i høj grad bevokset af skove og moser, der indrammer områder med heder, overdrev og enge. Det giver landskabet en skov- og naturpræget karakter.
Områdets mange søer er de fleste steder omgivet af bevoksning og optræder derfor ikke som tydelige elementer i landskabet. Salten Langsø er ligeledes mange steder skjult af bevoksning og optræder derfor kun enkelte steder som en del af landskabet.
Området er næsten fri for bebyggelse. Rundt om i skoven og på hederne ligger enkelte små huse og gårde, mens flere huse ligger samlet omkring den nordøstlige kommunegrænse ved Rye Bro.
I den vestlige del af området ligger Løndal, der adskiller sig fra den øvrige bebyggelse. Løndal er en nyere, stor skovbrugsejendom, der blev samlet ved opkøb i perioden 1899-1918 og opført på det tidligere Addit Teglværk fra 1840. Løndal er opført med herregårdslignende hovedbygning fra 1911-14, ladegård og andre produktionsbygninger. Sporene fra det gamle teglværk er begrænset, men bl.a. den gamle teglovn, der ligger i haven, er ombygget til et atelier.
Landskabet er helt fri for tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle landskabstræk
Landskabet har en meget enkel karakter, der især er defineret af skove og moser, lysåben natur samt søer. Disse elementer udgør en landskabsmosaik med en middel til stor skala.
Skove og moser danner en lukket ramme om landskabets ofte store landskabsrum, mens de skovbevoksede dalsider (der inden for kommunegrænsen er Addit Skov) definerer en overordnet ramme om hele dallandskabet omkring Salten Langsø.
De lysåbne områder er præget af udsigter over de ofte naturprægede eller ekstensivt drevne arealer, mens der ikke er visuelle relationer er til de omgivende landskaber. Det giver landskabet en helt upåvirket og lukket karakter.
