Dallandskabet er i høj grad præget af store skove og plantager, der de fleste steder indrammer og udfylder landskabet. Mellem skovene findes dyrkede marker og spredt bebyggelse langs vejene på dalbunden og ned over dalsiderne.
Landskabskarakterens oprindelse
Et dominerende landskabstræk i denne del af Gudenådalen er de udbredte skove og plantager, der i høj grad dækker både dalsider og ofte også dalbund. De historiske kort viser, at skovene på de mest stejle dalsider har en stor tidsdybde (før 1700-tallet), mens bevoksningen i dalbunden er kommet til i sidste halvdel af 1900-tallet. Denne bevoksning har i nogen grad skjult strukturerne fra de to klostre i den nordlige del af området og enestegårdene i den centrale del af området.
I den sydlige del af landskabsområdet er dalbunden og dele af dalsiderne i mindre grad domineret af bevoksning. Her er strukturerne fra udskiftningsreformerne i slutningen af 1700-tallet mere tydeligt afspejlet i landskabet og henviser til landskabskarakterens oprindelse.
Dyrkningsstruktur
De ofte stejle og meget kuperede dalsider er langt de fleste steder dækket af skov og plantage. I den sydøstlige del af dalen har dalsiden et mere skrånende terræn, der flere steder er præget af dyrkede marker, mens marker kun findes få steder på dalsiden i den øvrige del af dalen.
Dyrkningsstrukturen på dalbunden er i høj grad bestemt af dalens hydrologiske forhold. På de laveste arealer omkring Gudenåen og søerne er dalen præget af mose og eng, der nogle steder fremstår tilgroede og andre steder er lysåbne græsningsarealer. På terrassernes hævede terræn findes der mange steder dyrkede marker, men her er der siden begyndelsen af 1900-tallet sket en betydelig tilplantning, der i dag bidrager til dalens skovdominerede karakter.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen er domineret af skov og plantage.
De høje og kuperede dalsider er præget af store, gamle skove, der i særlig grad bidrager til dalens skovprægede karakter som en betydelig rumlig og visuel ramme om landskabet.
På dalbunden er bevoksningen yngre og skiftevis præget af tilvoksede moser på de lavbundsprægede arealer og plantage på dalbundens hævede terræn. Denne bevoksning er især kommet til i løbet af 1900-tallet og har gradvist ændret landskabets karakter fra et dyrknings- og græsningspræget landskab til et skovpræget landskab.
Enkelte steder står levende hegn ned over dalsiden og afgrænser små og middelstore marker. Det er mest udbredt i den sydlige del af området, hvor landskabet har en lidt mere åben karakter.
Bebyggelsesstruktur
Bebyggelsesstrukturen varierer i området, men er overordnet set præget af tre mindre landsbyer på den østlige dalside samt gårde og husmandssteder, der ligger langs vejene på dalbundens let hævede terræn. Dermed har landskabet et generelt bebyggelsespræget udtryk.
Voervadsbro, Gantrup og Vestbirk er områdets største landsbyer. Gantrup og Voervadsbro ligger i høj grad omgivet af bevoksning på dalsiden, mens Vestbirk ligger mere åbent i den sydlige del af området i et småkuperet terræn. Voervadsbro er opstået omkring Vorvad Bro i starten af 1900-tallet og siden udbygget langs vejen op ad dalsiden og ud i dalbunden. Gantrup har i høj grad samme struktur som ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, mens Vestbirk blev udviklet som stationsby fra 1899.
Uden for landsbyerne ligger gårde og husmandssteder langs vejene på dalsider og dalbund.
På dalsiderne er strukturen udtryk for, at gårde og husmandssteder blev flyttet ud fra landsbyerne omkring år 1800. Flere steder ligger gårde og husmandssteder med kort indbyrdes afstand og danner små bebyggelser.
På dalbunden består bebyggelsen af få større gårde, der udspringer af de tidligere enestegårde, der omfattede en stor del af dalbunden. Her ligger gårdene på dalbundens hævede terræn af terrassedannelser.
I den nordlige del af området har bebyggelsesstrukturen afsæt i de tidligere klosterejerlav og består her af enkelte møller og gårde.
Tekniske anlæg
Dalen er fri for tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger mv.
De store terrasser på dalbunden er rige på ressourcer, som bl.a. kvartssand. Her findes store råstofgrave, hvorfra der især indvindes sand. De to største områder er Sandmark øst for Addit i den nordlige del af området og Traneholm nord for Vestbirk i den sydlige del af området. Et mindre område findes lige nord for Voervadsbro. Alle områderne er omgivet af bevoksning og er ikke synlige fra omgivelserne. Ved Sandmark ligger store produktionsbygninger, der lokalt er synlige fra vejen men ellers skjult af skoven.
