Vurderingsparametre
- Nøglekarakterens tilstedeværelse og tydelighed.
- Tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse.
- Samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturbetingede anvendelse.
Vurderingen af landskabets karakter fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.
HOVEDKARAKTEREN
Særligt karakteristisk
K.3.1 Den centrale del af dalen
I hele den centrale del af dalen vurderes de bærende landskabstræk at fremstå særligt karakteristisk. Det er afspejlet i dalens smalle struktur med høje dalsider samt dalens lukkede og overvejende naturprægede karakter.
Landskabets karakter afspejler tydeligt en kulturhistorisk oprindelse som overvejende græsningslandskab.
Den naturprægede karakter med skov, mose, eng og overdrev afspejler et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturmæssig udnyttelse af landskabet.
DELOMRÅDER
Kontrasterende
K.3.2 Halle Sølandskab
Inden for delområdet er dallandskabet præget af en bred dalbund med store søer, en terrasse præget af dyrkede marker samt et småkuperet terræn med små søer og moser. Sammen med plantager i den nordlige og sydlige del af delområdet giver det en landskabskarakter, der adskiller sig fra den øvrige del af landskabsområdet.
Den kulturbetingede oprindelse knytter sig især til udflytning af gårde fra landsbyer i de omgivende landskaber. Denne oprindelse er fortsat afspejlet i tilstedeværelsen af små gårde samt dalens landbrugsprægede karakter.
Arealanvendelsen afspejler et fint samspil med naturgrundlaget.
K.3.3. Mattrup hovedgårdslandskab
Inden for delområdet er dallandskabet domineret af skov og en sparsom bebyggelse, der har afsæt i Mattrup hovedgård. Det giver landskabet en helt enkel og lukket karakter, der adskiller sig fra det øvrige landskabsområde.
Landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse med afsæt i de to hovedgårde Mattrup og Våbensholm opleves primært omkring områdets bebyggelse. Den store skala er fortsat afspejlet i de store marker og miljøet omkring Mattrup, men hovedgårdskarakteren vurderes i nogen grad svækket af den i dag mere udbredte skovkarakter, idet de karakteristiske strukturer af store marker, skov og bebyggelse sløres.
Arealanvendelsen afspejler et fint samspil med naturgrundlaget.
