Vurderingsparametre
- Stedbunden: Oplevelsen knytter sig til et afgrænset landskab.
- Element: Oplevelsen består af et element i landskabet.
- Udsigt: Oplevelsen består af udsigter ud over det sædvanlige.
- Udsigtspunkt: Punkter med en særlig udsigtsmulighed.
Oplevelsen har typisk reference til landskabets geologiske eller kulturhistoriske fortællinger eller særlige naturindhold.
Vurderingen af landskabets oplevelsesværdi fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.
Stedbunden oplevelse
V.3.1 Den centrale del af dalen
I den centrale del af dalen knytter landskabets oplevelsesværdi sig i høj grad til dalens samlede visuelle karakter, der både er udtrykt i dalens smalle og markante geologiske profil, indhold af skov og natur, samt dalens teknisk upåvirkede karakter. Det giver i sin helhed landskabet en særlig oplevelsesværdi.
Den geologiske profil er præget af erosionsdale på dalsiderne, hvor smeltevand under istiden strømmede fra det omgivende højtliggende terræn ned over dalsiden til Mattrup Å. Både i disse dale og langs andre betydelige færdselsårer er der i dag spor efter gamle hulveje. Nogle hulveje består i dag som en del af vejstrukturen. Andre optræder i dalen som en del af dalens profil, som det eksempelvis ses ved Skade Bro, hvor der i de stejle dalsider er tydelige markeringer af gamle hulveje. Dalsiderne er her dækket af overdrev, hvilket synliggør terrænets former og formidlingen af de gamle færdselsårer, som hulvejene er udtryk for.
V.3.2 Halle Sølandskab
Landskabet omkring og øst for Halle Sø og Stigsholm Sø er præget af forskellige fortællinger, der på forskellig vis giver området en landskabelig oplevelsesværdi.
Dalen er her en smeltevandsdal med store søer i dalbunden, der både bidrager til den geologiske fortælling og tilfører området betydelige visuelle kvaliteter. De store terrassedannelser øst for Halle Sø og de stejle dalsider skaber den geologiske ramme om landskabet.
På dalsiderne ligger dalens få gravhøje, der vidner om bosætning tilbage i oldtiden og er en del af dalens kulturhistoriske fortælling. Enghøj og Kællinghøj ligger frit i landskabet omgivet af dyrkede marker, mens en række gravhøje ligger skjult i den sydlige del af Kongsø Plantage. Alle ligger de i det hævede terræn langs søerne og har oprindeligt haft en fritliggende og markant beliggenhed i dallandskabet.
Halle Teglværk er en anden fortælling, der har præget landskabet. Teglværket var i drift fra starten af 1700-tallet til 1875. Teglværket lå ved den nordlige bred til Halle Sø, hvor der var gode forudsætninger for at brænde tegl. Her var der let adgang til ler af god kvalitet, sand til at blande i leret, vand og mergel til at brænde tegl. Teglværket har leveret tegl til blandt andet Tyrsting Kirke, der er fra 1766-67, og ladebygningerne til Mattrup Gods, der er fra 1764. Men allerede omkring 1730 vides teglværket at have leveret tegl til Rask Mølle i Hedensted Kommune. I dag er teglværket væk, men i skoven og i terrænet øst for Halle Sø ses fortsat spor i form af gamle lergrave og bunker af tegl/skærver.
Endelig er dalsidens terræn også præget af nyere tids råstofindvinding, idet der har været gravet mergel helt frem til 1930'erne i bl.a. Enghøj Mergelgrav, der var den største mergelgrav i området. Dermed er dalens terrænprofil i dag præget af råstofgravning gennem en lang periode, som i dag afspejles i et kuperet terræn. Landskabet er i dag præget af dyrkede marker, men i det stejle terræn omkring søerne og i Enghøj Mergelgrav er der græsningsarealer med eng og overdrev.
V.3.3 Mattrup hovedgårdslandskab
Hovedgårdslandskabet omkring Mattrup vurderes i sin helhed at udgøre et oplevelsesrigt landskab. Området omfatter ejerlavene til de to hovedgårde Mattrup og Våbenholm, men det er især Mattrup hovedgård, der i dag er ikon for området. Området strækker sig ned over dalsiden til Gudenådalen og er præget af et markant terræn omkring Mattrup Å.
I dag er ejerlavet domineret af Mattrup Skov og Våbensholm Skov, der i midten af 1900-tallet blev betydeligt udvidet, så de i dag dækker det meste af området og i nogen grad slører oplevelsen af nogle af de karakteristiske hovedgårdstræk. Både i og omkring skovene opleves de gamle diger, der oprindeligt indrammede de gamle græsningsskove fra de omgivende marker.
Skoven skaber en lukket ramme om hovedgården og den tilhørende bebyggelse, der dermed kun opleves lokalt. Hovedgården Mattrup er kendt fra 1418 og hovedbygningen, der står i dag, blev radikalt ombygget omkring 1760. Over for hovedgården ligger ladegården fra 1764 og tæt herved ligger også den gamle smedje og mølle. I sammenhæng med hovedgården forstærker de oplevelsen af landskabets kulturhistoriske fortælling. Længere mod øst støder man i skoven også på Stidsmølle, Væbnershus, Våbensholm og andre små arbejderboliger, der i sin helhed er med til at understrege og formidle den samlede hovedgårdsfortælling i landskabet.
Oplevelsesrigt element
Voldsteder
I den brede dalbund er der flere fund af voldsteder på de små holme. Inden for kommunegrænsen er der fund af voldsted på Stigsholm og i mosen mellem Vingum Bro og Tirsvad Bro. Kun sidstnævnte er et fredet fortidsminde.
Udsigt
De udsigter, der i nogen grad opleves på langs af dalen betragtes som en del af den stedbundne oplevelse og ikke en udsigt ud over det sædvanlige. Der er derfor ikke afgrænset udsigtsområder eller udsigtspunkter i dette landskabsområde.