Dalen er de fleste steder kendetegnet af store skove på dalsiderne samt lysåben mose eller eng på dalbunden. Mellem skovene synliggør overdrev dalens markante terrænformer. Kun få gårde ligger på dalsiderne.
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabet er kendetegnet ved græsningsarealer på dalsiderne og i dalbunden samt et delvist reguleret vandløb. Kulturhistorisk set afspejler det dalens betydning som græsningslandskab i relation til de landsbyer og gårde, der ligger på og oven for dalsiderne. Dermed udspringer strukturen i de karaktergivende landskabstræk i dag af landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, hvor dyrkningsjord og græsningsarealer blev delt ud på ejendomsniveau.
Dyrkningsstruktur
Dyrkningsmønsteret afspejler i høj grad dalens terræn og hydrologiske forhold.
Dalbunden er præget af dyrkede græsmarker syd for Tirsvad Bro, hvor Mattrup Å er reguleret og dalbunden delvist afvandet. Nord herfor har åen et naturligt forløb og er omgivet af lysåben mose frem mod Vingum Bro.
Dalsiderne er mange steder dækket af skov/plantage. Inden for kommunegrænsen har de dog en mere lysåben karakter præget af afgræssede overdrev. Den lysåbne karakter understreger dalsidernes markante terræn, som det eksempelvis ses ved Skade Bro. Mindre stejlt terræn er opdyrket.
Bevoksningsstruktur
I dalen som helhed er bevoksningsstrukturen domineret af skov/plantage, der flere steder dækker de stejle dalsider. Inden for kommunegrænsen er dalen præget af en mere spredt forekomst af bevoksninger på dalens sider, der brydes af lysåbne arealer.
Bebyggelsesstruktur
Generelt ligger landsbyer og gårde i det omgivende landbrugslandskab. Bebyggelsesstrukturen i dalen er derfor tegnet af få, små gårde, der ligger spredt på eller lige nedenfor dalens sider.
Tekniske anlæg
Dalen er næsten fri for tekniske anlæg. Kun mellem Tirsvad Bro og Skade Bro krydser et højspændingstracé dalen som det eneste tekniske anlæg. Dalen opleves derfor generelt uden teknisk påvirkning.
