Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabets karakter vurderes generelt sårbart, da selv små ændringer kan medføre betydelige påvirkninger af landskabets karaktertræk og udtryk.

For at opretholde eller styrke landskabets karakter er det væsentligt, at dallandskabet fremstår som en tydelige geologisk struktur med en veldefineret profil. Desuden bør dalen fremstå med en overvejende naturpræget karakter, hvor skov og overdrev præger dalsiderne, mens eng, sø og mose præger dalbunden.

Dallandskabets visuelle karakter kan desuden være sårbart over for ændringer i det omgivende landskab, når ændringerne er synlige fra dalen og påvirker dallandskabets oplevelsesværdi.

Skovrejsning

Det vurderes muligt at lave skovrejsning i dalen, når det sker med særlige hensyn til landskabets karakter.

Det er væsentligt for landskabets karakter, at dalens geologiske profil er tydelig. Derfor vurderes dallandskabet sårbart over for skovrejsning eller anden bevoksning på dalbunden, mens skovrejsning på dalsiderne dels vil videreføre den eksisterende bevoksningsstruktur og dels vil forstærke oplevelsen af de stejle dalsider og dalens lukkede karakter.

Selv om skovrejsning kan indpasses på dalsiderne, vurderes landskabets karakter sårbar over for omfattende skovrejsning. Det er fortsat afgørende, at også dalsidernes geologiske strukturer kan opleves, og at dalens overordnede udtryk er præget af både skov og lysåben natur. Derfor bør skovene brydes af områder med eksempelvis overdrev.

Omkring Ring Sø udgør søen et centralt element i landskabets karakter og oplevelsesværdi. Derfor er landskabet her sårbart over for skovrejsning, der forringer oplevelsen af søen i dalen. Samtidig er dallandskabet her præget af byranden mod Brædstrup, og det vurderes at ville styrke landskabets visuelle karakter, hvis skovrejsning bruges til at adskille byen og dalen og om muligt skabe et landskabsrum omkring søen.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Dallandskabet vurderes generelt sårbart over for stort eller markant byggeri. Det er begrundet med, at dalen i dag kun rummer få ejendomme, og disse har med få undtagelser karakter af husmandsbrug. Derved kan nyt eller ombygget byggeri væsentligt påvirke landskabets overvejende naturprægede/ekstensive karakter og bebyggelsesstruktur.

Ved nødvendigt landbrugsbyggeri knytter sårbarheden sig især til byggeriets placering, skala og karakter. Det er væsentligt, at nyt byggeri i høj grad tilpasses landskabets terræn og visuelle karakter, så det ikke påvirker landskabets oplevelsesværdier.

Der bør desuden være opmærksomhed på, at dallandskabet kan være sårbart over for byggeri i det omgivende landbrugslandskab, når byggeriet er synligt fra dalen og påvirker dallandskabets visuelle karakter og oplevelsesværdier.

Byvækst og byrand

Dallandskabet er sårbart over for byvækst ned i dalen. Byvækst vurderes uforeneligt med landskabets karakter, idet dalsiderne bør holdes lysåbne eller skovdækkede. Dalens bebyggelse bør begrænses til eksisterende bebyggelse.

Både Grædstrup og Brædstrup har byrand ud mod dalen, og ved Brædstrup er der fortsat byvækst nord for Ring Sø. Begge steder er dallandskabet sårbart over for nyt eller ombygget byggeri, der med sin størrelse, placering eller karakter har et markant udtryk, der visuelt vil præge oplevelsen af dallandskabet. Sårbarheden er forstærket af, at byerne begge steder har en helt åben byrand, hvorved byggeriet i byranden er meget synligt.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Dallandskabet opleves de fleste steder uden tekniske påvirkninger. På grund af dalens naturprægede og lukkede karakter vurderes det af stor betydning for dallandskabets karakter og oplevelsesværdi. Derfor vurderes dalen sårbar over for enhver ny teknisk påvirkning.

Dallandskabet er særligt sårbart over for nye tekniske anlæg i dalen, men landskabet er også sårbart over for nye anlæg i det omgivende landskab, når de er synlige fra dalen.

Dallandskabet er ligeledes sårbart over for nye infrastrukturanlæg på tværs af dalen, med mindre der er tale om en "landskabsvej", der i høj grad er tilpasset landskabets terræn og skala. Sårbarheden er også her begrundet med, at der bør værnes om dallandskabets i høj grad upåvirkede karakter.

Kystnærhedszone

Landskabsområdet ligger uden for kystnærhedszonen.