Landskabet omkring Lynge Strand er præget af natur, sommerhusbebyggelse og feriekoloni og adskiller sig derved fra det øvrige landskabsområde.
Geologisk betingede landskabstræk
Delområdet omfatter Lynger Hage, der udgør Endelaves sydøstlige hjørne. Vest for Lynger Hage er landskabet lige som Øvre på den nordlige del af øen dannet af sedimentaflejringer langs kysten, der har dannet strandvolde uden på hinanden og derved opbygget et terræn. I dette område har det dog ikke samme markant riflede overflade, som det ses ved Øvre.
Nord for Lynger Hage er terrænet en mere jævn flade af hævet havbund, som det også ses ves øens nordvestvendte kyst.
Denne dannelse betyder, at landskabet er præget af saltvandssand (HS) nord for Lynger Hage og saltvandsgrus (HG) vest for Lynger Hage.
Kulturbetingede landskabstræk
Landskabets karakter er i høj grad præget af områdets natur, der omfatter både strandeng, lynghede, overdrev, mose og skov. Det giver landskabet en varieret men i høj grad naturpræget karakter. Strandengene var en del af det udskiftede landskab og er derfor opdelt af diger i aflange englodder. Det giver i nogen grad landskabet et kultiveret præg.
Skovene i dette område er øens eneste løvskove. De er rester af de mere udbredt skov, der i slutningen af 1700-tallet blev stærkt forhugget for at skaffe egetømmer til krigsskibe. Skoven har i dag karakter af "troldeskov" med gamle, krogede træer.
Bebyggelsen i området er enkel og består af et sommerhusområde langs med den sydvendte kyst, samt gården Louisenlund, der ligger i den nordvestlige del af området. Louisenlund blev oprettet i 1797 som lystgård til Stensballegårds ejere ved sammenlægning af to gårde. Siden 1948 har gården fungeret som feriekoloni.
Landskabet er fri for tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle landskabstræk
Landskabets rumlige og visuelle karakter er præget af det varierede indhold af natur og bevoksning, men vurderes overvejende enkel. Den lidt diffuse overgang mellem de bevoksede arealer og de lysåbne arealer, hvor bevoksning breder sig ud på heder og overdrev, giver dog en grad af kompleksitet.
Centralt i området danner skove og moser samt bevoksningen i sommerhusområdet et bånd af næsten sammenhængende bevoksning, mens arealerne nærmest kysten er præget af lysåbne naturtyper. Det skabte nogle rumlige og visuelle overgange i landskabet. Det betyder også, at oplevelsen af de lysåbne arealer langs med kysten opleves afgrænset fra den øvrige del af øen og fokuserer udsigterne på langs af kysten og ud over havet. Det intensiverer i nogen grad oplevelsen af kystlandskabet.
Landskabet opleves de fleste steder uden visuel påvirkning fra byggeri eller tekniske anlæg. Langs den sydvendte kyst er sommerhuse synlige i oplevelsen af landskabet, men det vurderes at være en mindre påvirkning.