Vurderingsparametre
- Nøglekarakterens tilstedeværelse og tydelighed.
- Tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse.
- Samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturbetingede anvendelse.
Vurderingen af landskabets karakter fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.
HOVEDKARAKTEREN
Karakteristisk
K.15.1 Hele bakkelandskabet
I hele landskabsområdet fremstår de bærende landskabstræk tydelige uden at være særligt karakteristiske. Det gælder det storbakkede terræn, bebyggelsen af spredt beliggende gårde, samt mosaikken af dyrkede marker og små skove.
Disse karaktertræk afspejler landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse, der dels udspringer af enestegårde og udskiftning af landsbyer.
Landskabets kulturbetingede anvendelse afspejler et fint samspil med naturgrundlaget.