Mål for landskabskarakteren

Statisk kort

Målsætning

Landskabet tildeles en målsætning i forhold til landskabets karakter. Målsætningen tager afsæt i vurderingerne af landskabet og peger på de landskaber, hvor landskabets karakter bør beskyttes, vedligeholdes eller ændres, samt hvor landskabskarakterens tilstand bør forbedres.

Målsætningen fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.

HOVEDKARAKTEREN

Målsætning: Vedligehold landskabskarakteren

M.15.1 Hele landskabsområdet

Hele det skovprægede bakkelandskab er vurderet karakteristisk uden stedbundne landskabsoplevelser og har derfor fået målsætningen vedligehold.

Målsætningen betyder, at der kan indpasses projekter i landskabet, når det sker med hensyn til landskabets bærende landskabstræk. I dette område er det især den enkle mosaik af dyrkede marker, små skove og sparsomme bebyggelse, der bør respekteres.

Målsætning: Beskyt udsigten

Landskabet omkring Overgård

Landskabet i den vestligste del af området er en del af det udsigtsprægede landskab omkring Overgård, der på grund af udsigterne vurderes at have en oplevelsesværdi, der adskiller sig fra det øvrige område. Derfor har udsigterne fået målsætningen beskyt.

Målsætningen betyder, at der ved ændringer i området bør tages hensyn til ikke at begrænse eller svække udsigterne eller udsigtsmulighederne. I dette område knytter oplevelsesværdierne sig især til landskabets enkle og teknisk upåvirkede karakter.