Landskabet er kendetegnet ved et højtliggende og storbakket terræn, der strækker sig vest for kommunegrænsen. Den østlige del af området er præget af issøbakker.
Geologisk dannelse og terræn
Bakkelandskabet omfatter et landskab med issøbakker øst for Hovedgård samt et bakkelandskab med højtliggende, kuperet terræn nordvest for Hovedgård, der strækker sig ind i Skanderborg Kommune omkring Hylke. I sin helhed er landskabet kendetegnet ved et storbakket og ofte kuperet terræn.
Bakkelandskabet mod nordvest udgør sammen med landskabet i Skanderborg Kommune den østlige del af Søhøjlandets højtliggende bakkelandskab, der mød øst er afgrænset af sidste istids østjyske israndslinje. Karakteristisk for området er, at terrænet generelt ligger over kote 100, og at de fleste bakketoppe ligger over kote 125. Inden for kommunegrænsen er terrænet lidt lavere med en middelhøjde omkring kote 100. De højeste bakkedrag findes nord for Thestrup omkring kommunegrænsen og er Toftehøj med toppunkt i kote 124 samt Elbjerg med toppunkt i kote 138.
Øst for Hovedgård afgrænsede isen søer, issøer, hvor der blev aflejret ler fra smeltevandet. Da isen smeltede, stod aflejringerne tilbage som fladtoppede lerbakker. Et eksempel på det er Bjergene øst for Hovedskov, der ligger frit i landskabet og tydeligt rejser sig fra det ellers jævne terræn. Mere skjult er de små issøbakker i Hovedskov samt den bakke, hvor Store Hovedgård ligger omgivet af Hovedskov. Bakken ved Store Hovedgård er den største issøbakke og har den tydeligste fladtoppede profil. Yderligere er bakken kendetegnet ved en kløft mod nordøst, der tydeligt illustrerer vandets strømningsretning, da isen smeltede omkring søen og vandet fossede ud af søen mod lavere terræn.
Jordart
I bakkelandskabet er jordarten domineret af moræneler (ML), der er afsat af isen. Lokalt optræder områder med morænegrus (MG) samt smeltevandsler (DL). Issøbakkerne ved Hovedgård består af issøler (ZL).
I skovene, især i Testrup Skov, er terrænlavninger omkring små vandløb præget af ferskvandstørv (FT) og -gytje (FP), der er dannet efter istiden.
Hydrologiske forhold
Landskabet er ikke synligt præget af vandelementer, dog er der i skovene et netværk af små vandløb, der afvander terrænet til landskabet mod nord.
