Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Det vurderes, at landskabskarakteren kan rumme en række ændringer, når det sker med respekt for landskabets meget åbne karakter. Selv små ændringer kan blive synlige over meget store afstande og påvirke landskabets visuelle karakter og tilstand.

For at opretholde landskabskarakteren er det væsentligt, at landskabets overvejende åbne karakter fastholdes, og at landskabet ikke tilføres nye landskabselementer, der giver landskabet en øget kompleksitet.

Landskabet omkring Overby vurderes sårbart over for ændringer, der bryder landskabets uforstyrrede karakter og/eller forringer områdets særlige udsigtsmuligheder.

Landskabet omkring Holtbanke er sårbart over for ændringer, der helt eller delvist fjerner bakkerne eller slører deres synlighed i landskabet.

Skovrejsning

I dag optræder små skove i landskabet, men de tegner ikke en karaktergivende struktur. Det vurderes muligt at integrere mere skov i landskabet, så skov i højere grad bliver integreret i landskabets karakter. Mere skov vil dog ændre landskabets rumlige karakter, idet mere skov vil bryde den åbne karakter og i nogen grad begrænse udsigterne på tværs af landskabet. Derfor bør skov etableres jævnt rundt i området og på en måde, hvor betydelige udsigter/visuelle relationer på tværs af landskabet bevares.

Områdets kirker er sårbare over for skovrejsning, der begrænser indsigten til kirkerne eller kirkernes funktion som orienteringspunkter i landskabet. Skov bør derfor planlægges, så kirkernes betydning som orienteringspunkter påvirkes mindst muligt, herunder at særlige indsigtskiler friholdes for skov. Særligt Ørridslev Kirke har visuel betydning fra store afstande.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

På grund at landskabets åbne karakter og udtryk som storskalalandskab, vurderes det muligt at integrere landbrugsbyggeri i stor skala.

Nyt landbrugsbyggeri vil blive synligt over stor afstand. Det er derfor afgørende for vurderingen, at der lægges vægt på at nyt byggeri fremstår velintegreret i den eksisterende bygningsmasse, der samlet set bør have en ensartet og harmonisk karakter.

Det er ikke karakteristisk for landskabet, at gårdene er omgivet af bevoksning. Landskabelig tilpasning skal derfor ske i selve bygningsmassen, mens bevoksning bør begrænses til små enheder omkring bygningsmassen eller i det omgivende landskab, der efterligner områdets små skove eller øvrige små bevoksninger. Se afsnittet om skov.

Gårdene er generelt præget af forholdsvist lavt landbrugsbyggeri, som er placeret lavt i terrænet. Disse principper bør så vidt muligt videreføres. Nyt byggeri bør ikke have en markant karakter, der fremhæver byggeriet i udsigterne på tværs af landskabet. Det vil påvirke landskabets visuelle karakter.

Byvækst og byrand

Landskabskarakteren vurderes ikke sårbar over for byvækst i de to stationsbyer, når det sker på en måde hvorpå byerne fortsat fremstår som velafgrænsede enheder i landskabet.

Den sydlige del af Hovedgård vil på sigt i stigende grad bestå af erhvervsbyggeri. Landskabet vurderes ikke sårbar over for denne udvikling men det anbefales, at små enheder af skov etableres strategisk i landskabet syd for byen som en afskærmende foranstaltning. Eksempelvis i landskabet mellem Ørridslev Kirke og byen. Se afsnittet om skov.

Byrande præget af boliger bør have en afdæmpet karakter, hvilket i høj grad kan opnås med farvevalg i en jordfarveskala.

I landsbyerne bør omdannelse af bygningsmassen dog i høj grad tilpasse sig eksisterende bygningsmasse i forhold til skala, karakter og udtryk af hensyn til landsbyens karakter i landskabet.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

På grund af landskabets skala og åbne karakter vurderes det muligt at indpasse nye tekniske anlæg. Det forudsætter dog en konkret vurdering. Der bør i vurderingen være opmærksomhed på at begrænse, at nye anlæg optræder i sammenhæng med eksisterende anlæg. Det vil tilføre en teknisk kompleksitet til landskabet. Nye anlæg bør ligeledes tilstræbes en enkel karakter.

Ved planlægning af vindmøller har det landskabelig betydning, at vindmøllegrupper står med en indbyrdes afstand på mindst 28 gange møllernes totalhøjde. Derved optræder vindmøllegrupperne som velafgrænsede og selvstændige enheder i landskabet.

På grund af landskabets åbne karakter vil tekniske anlæg være synlige over meget store afstande og vil optræde i sammenhæng med anlæg i de omgivende landskaber.

Omkring Overby vurderes landskabet sårbart over for nye tekniske anlæg, der vil forringe eller begrænse udsigterne i området.

Kystnærhedszone

Området er ikke omfattet af kystnærhedszone.