Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabets karakter vurderes generelt sårbar over for ændringer. Det skyldes landskabets meget enkle og i høj grad intakte karakter, der i den nordlige del af området meget tydeligt formidler en kulturhistorisk fortælling om hovedgårde og husmandsudstykninger og i den sydlige del af området har meget fine landsbystrukturer. Det vurderes, at de fleste ændringer vil kunne påvirke landskabets karakter uhensigtsmæssigt. Visse ændringer vil kunne tilpasses landskabets karakter og dermed indpasses i landskabet.

For at opretholde landskabets karakter er det afgørende, at landskabets store skala og enkle karakter fastholdes, og at store skove med markante skovbryn fortsat definerer landskabets overordnede ramme. Landskabet er dermed sårbart over for nye elementer eller strukturer, der bryder disse karaktertræk eller tilfører landskabet en teknisk prægning, der i dag er næsten fraværende.

Endelig er det væsentligt for landskabskarakteren i den nordlige del af området, at der fortsat er en visuel relation til Horsens Fjord og landskabet på modstående kyst. Landskabskarakteren er derfor generelt sårbar over for ændringer i det kystorienterede landskab, der begrænser eller forringer udsigterne.

Skovrejsning

Det vurderes, at der kan indpasses skov i området, men det bør ske med afsæt i en række hensyn.

Det er afgørende, at ny skov etableres som store enheder, så landskabet fortsat er kendetegnet ved, at lange skovbryn afgrænser landskabets overordnede rum. Dermed vurderes landskabskarakteren sårbar over for skovrejsning i små, usammenhængende enheder.

Desuden er det vigtigt, at skovrejsning ikke slører landskabets særlige kulturbetingede strukturer og elementer (udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdier).

De i høj grad intakte strukturer i hovedgårdslandskabet ved Boller Hovedgård er sårbare over for ny skov i tilknytning til de gamle skove eller alléerne, da disse så ikke længere vil fremstå tydeligt som selvstændige elementer i landskabet.

Uth Kirke er et vigtigt, kulturhistorisk orienteringspunkt i landskabet. Det landsbynære landskab vurderes sårbart over for skovrejsning af hensyn til især kirkens synlighed.

Bjerrelide fremstår som en markant bakke, der rejser sig brat fra det flade terræn. Det har betydning for oplevelsen af de terrænmæssige kontraster, at der ikke er skov neden for bakkesiden. Af hensyn til landskabets oplevelsesværdi bør der derfor ikke rejses skov i landskabet nord for Bjerrelide.

Endelig er det afgørende, at skovrejsning ikke begrænser særlige udsigtsmuligheder mod Horsens Fjord. Der bør som udgangspunkt ikke rejses ny skov nord for Bollervej, da udsigten til Horsens Fjord fra vejen har stor landskabsværdi og denne vil blive væsentligt begrænset af ny skov.

Ved Dagnæs vurderes det dog muligt at etablere beplantning ved byranden, da udsigterne mod fjorden fra Bollervej her er orienteret mod nordøst. Derved vil beplantning ved byranden stå bag beskueren og ikke begrænse udsigterne. Det er dog afgørende, at beplantningen ikke rækker for langt mod øst. Den kan med fordel etableres på en måde, så den fungerer som retningsgivende for udsigten.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

På grund af landskabets i høj grad intakte bebyggelsesstrukturer, der udspringer af hovedgårdsmiljø, landsbyudskiftning og husmandsudstykninger, vurderes landskabskarakteren sårbar over for nyt byggeri i landzonen, der ikke er nødvendigt landbrugsbyggeri.

Landskabskarakteren er kendetegnet ved landbrugsbyggeri i alle skala og kan i princippet rumme nyt byggeri i både stor og lille skala. Det er dog væsentligt for landskabets karakter, at nyt landbrugsbyggeri tilpasses skalaen i det eksisterende byggeri. Dermed vurderes de dele af landskabet, der er kendetegnet ved husmandsudstykninger og byggeri i en overvejende lille skala sårbart over for stort byggeri. Stort byggeri kan lettere indpasses i tilknytning til gårdene i den nordlige og sydøstlige del af området omkring Sejet, der i dag er kendetegnet ved  byggeri i middel til stor skala. Mod vest og sydvest er gårdene i højere grad kendetegnet ved en middel skala, som stort byggeri kan dominere.

På grund af landskabets rumlige og visuelle karakter, hvor der er udsigt på tværs af landskabet mellem skovene og mod kysten, kan nyt byggeri blive meget synligt og præge landskabsbilledet. Det er derfor afgørende for vurderingen, at nyt byggeri i høj grad tilpasses det eksisterende byggeri, så den samlede bygningsmasse fremstår ensartet og harmonisk i landskabet. Det gælder bl.a. bygningernes dimensioner, farve, orientering og indbyrdes placering.

Det er karakteristisk, at landbrugsbyggeri generelt ikke er afskærmet af beplantning. Landskabskarakteren vurderes derfor sårbar over for etablering af afskærmende beplantning, der helt skjuler nyt byggeri. En mere diffus afskærmning med f.eks. rækker af træer kan bryde byggeriets visuelle karakter, men som udgangspunkt bør der være varsomhed med beplantning i området, der ikke er skov.

Byvækst og byrand

På grund af landskabets enkle og generelt uforstyrrede karakter er det væsentligt, at byvækst sker på en måde, der understøtter disse karaktertræk.

Ved Sejet bør byvækst ud fra en landskabelig betragtning ske i den sydlige del af byen mellem Søndermarksvej og Skjoldvej, for at byen fremstår som en samlet enhed i landskabet. Landskabet vurderes ikke sårbart over for denne byudvikling, når det sker med hensyn til det omgivende landskab. I dag er byen præget af lavt byggeri og en transparent grøn byrand, der delvist skjuler bebyggelsen. Disse principper bør videreføres, idet der bør lægges vægt på, at byen ikke optræder markant i landskabet, og at byggeri i og omkring byranden ikke optræder som orienteringspunkter.

Ved Dagnæs er der i dag en veldefineret byrand, der afgrænser Horsens by mod Boller Hovedgårdslandskab og Horsens Fjord. Der bør ud fra en landskabelig betragtning ikke ske byvækset ved Dagnæs mod øst, da det vurderes at påvirke oplevelsen af kystlandskabet, herunder begrænse udsigten mod og på langs af Horsens Fjord.

De små landsbyer i området fremstår i dag med meget intakte bebyggelsestrukturer, der er en afspejling af landskabets kulturhistorie. Med den begrundelse bør der ud fra en landskabelig betragtning ikke ske byvækst eller væsentlige bygningsmæssige ændringer i landsbyerne, der ændrer landsbyernes struktur eller formidlingsværdi.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet optræder med en generelt upåvirket karakter og vurderes derfor sårbart over for ændringer, der tilfører en teknisk, visuel påvirkning.

Landskabskaraktern vurderes generelt sårbar over for nye tekniske anlæg. Både store og små anlæg vurderes at bidrage til en teknisk påvirkning og på grund af landskabets uforstyrrede karakter og oplevelsesværdier vurderes at være en væsentlig påvirkning.

Landskabskarakteren vurderes ligeledes generelt sårbar over for nye infrastrukturanlæg/vejanlæg, da de vil bryde landskabets enkle karakter og i høj grad intakte strukturer.

Klokkedal og Boller Overskov udgør i dag en visuel barriere mellem Horsens by og det øvrige landskabsområde øst for Klokkedal. Det kan udnyttes i forhold til at indpasse nye vejanlæg omkring Horsens by ved Tyrsted og Dagnæs, uden at det vil påvirke det øvrige landskabsområde. Syd for Bollervej bør skov bruges som afskærmende element til at indpasse et vejanlæg i landskabet, men samtidig bør Klokkedal og Boller Overskov så vidt muligt opretholdes som to selvstændige landskabselementer. Nord for Bollervej er det et væsentligt landskabshensyn, at udsigterne fra Bollervej ud over Horsens Fjord så vidt muligt bevares. Her bør der ikke eller kun i begrænset omfang rejses skov (se afsnit om skov). Anlægget bør her indpasses i et landskab med lysåben karakter og tydelig relation til kysten.

Kystnærhedszone

Med undtagelse af landskabet lokalt omkring Uth vurderes hele landskabet inden for kystnærhedszonen at have en betydelig relation til kysten og Horsens Fjord. Lokalt kan terræn, skov og bebyggelse begrænse udsigterne til kysten, men så indgår disse områder i udsigter længere tilbage i landskabet.

På grund af den korte afstand til modstående kyst vurderes ændringer i hele landskabet inden for kystnærhedszonen (og det øvrige landskabsområde) at kunne påvirke det kystorienterede landskab på modstående kyster visuelt, ligesom det kan præge oplevelsen af fjordlandskabet set fra vandet. Dermed vurderes landskabet sårbart over for markante ændringer, der er synlige fra kysten, vandet og modstående kystlandskab.

Byudvikling ved Sejet mod syd vurderes ikke at påvirke landskabets relation til kysten, da byudviklingen sker bag ved eksisterende by. Vurderingen er forudsat, at byudviklingen sker med lavt byggeri, som i dag er kendetegnende for byen. Dermed vil byen ikke optræde anderledes i landskabsbilledet set fra nord, end den gør i dag. Højt eller på anden måde markant byggeri vurderes ikke foreneligt med landskabshensynet i kystnærhedszonen eller landskabskarakteren i øvrigt.