Landskabet har en enkel karakter, der er kendetegnet ved store marker, der afgrænses af lange, markante skovbryn. Mod nord ligger Boller Hovedgård og Christiansminde med husmandsbrug som perler på en snor samt. Mod syd ligger spredt beliggende gårde og enkelte landsbyer.
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabets kulturbetingede karaktertræk tager især afsæt i arealanvendelsen omkring hovedgården Boller, der kendes fra 1300-tallet, samt udstykning af statshusmandsbrug i 1930’erne. Disse strukturer kendetegner især den nordlige del af området. Den sydlige del af området er kendetegnet af strukturer fra gennemførelsen af landboreformerne i begyndelsen af 1800.
Dyrkningsstruktur
Dyrkningsstrukturen er domineret af store marker, der afgrænses af lange, markante skovbryn. Disse enkle landskabstræk præger alle steder landskabets karakter.
De små dalstrøg, der flere steder optræder i landskabet, er generelt præget af, at de store markflader strækker sig langs med vandløbene. Dermed adskiller de sig ikke fra den øvrige del af landskabsområdet men giver oplevelsen af en let bakket terræn.
De fleste steder strækker skov eller mark sig helt ud til kysten, men mellem Boller Lystskov og Horsens by er kysten præget af strandeng på den flade, der strækker sig langs kysten mellem vandfladen og det bagvedliggende skrånende terræn med dyrkede marker.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen tegnes især af relativt store skove, der ligger fordelt i området og i tilknytning til Klokkedal og skaber en overordnet ramme i landskabet. Det gælder blandt andre Boller Nederskov, Boller Overskov, Rold Skov og Ustrup Skov.
I tilknytning til gårdanlæggene Boller Hovedgård og Christiansminde står alléer langs tilkørselsvejene, men ellers er øvrig bevoksning begrænset og optræder primært i tilknytning til de enkelte ejendomme.
Bebyggelsesstruktur
Bebyggelsesstrukturen er meget enkel, men samtidig forskellig i den nordlige og sydlige del af området.
I den nordlige del udspringer strukturen af Boller Gods, der foruden selve hovedgården Boller også talte Christiansminde (fra 1824). I 1930’erne blev jorden til Boller udstykket til Boller Husmandskoloni og dele af jorden til Christiansminde blev udstykket til husmandskolonien Sejet Nørremark. Disse kolonier optræder karakteristisk i landskabet ved små husmandsbrug, der ligger langs vejene som perler på en snor.
I den sydlige del af området udspringer bebyggelsesstrukturen af udskiftningen af områdets små landsbyer omkring år 1800, hvor nogle gårde flyttede ud fra landsbyen. De udflyttede gårde ligger spredt langs vejene med en ustruktureret men enkel prægning af landskabet. Landsbyerne i den sydvestlige del af området fremstår med en intakt struktur, mens Sejet længere mod øst er præget af byudvikling i sidste halvdel af 1900-tallet og op til i dag.
Tekniske anlæg
Området rummer kun et teknisk anlæg i form af et højspændingstracé, der krydser den sydlige del af området syd for Uth og Sejet.
