Horsens by er mod øst afgrænset mod Horsens Fjord. Fjorden tegnes af en bugtet kystlinje og er alle steder præget af kort afstand til modstående kyster men også af de langstrakte udsigter på langs af fjorden. Inden for området er kysten præget af havnemiljø og bymæssig bebyggelse.
Kystens geologi
Horsens by ligger i bunden af Horsens Fjord, der dermed afgrænser byen mod øst. Fjorden er en oversvømmet dal, der er dannet med afsæt i forskydninger i jordskorpen tilbage i tertiærtiden for ca. 65-2 millioner år siden. I istiden har en gletsjertunge fra den Østjyske Is uddybet dalen og skabt en sammenhængende dalstruktur, der også omfatter Hansted Ådal.
I stenalderen var havstanden højere end i dag, men siden stenalderen er havstanden atter faldet, og landet er hævet. I dag er det derfor kun Horsens Fjord, der er vandfyldt, mens den centrale del af Horsens by er bygget på en flade af tidligere havbund/fjordbund.
Fjorden er et beskyttet farvand, der er kendetegnet ved kort afstand til modstående kyster og en meget bugtet kystlinje, der tegnes op af en smal strand.
Den nordlige kystlinje brydes af Stensballe Sund, som er et meget smalt sund, der forbinder Horsens Fjord med Nørrestrand. Sundet er en oversvømmet erosionsdal, der blev dannet af smeltevand i slutningen af sidste istid.
Det kystorienterede landskab
Det kystorienterede terræn er inden for dette landskabsområde dækket af by. Fra punkter i byen samt fra byens landskab omkring fjorden er der udsigter på langs og på tværs af den store vandflade, hvor landskabet på de modstående kyster indgår i det samlede indtryk af landskabet.
Inden for dette landskabsområde er kysten præget af havneområde og bebyggelse på det skrånende terræn mod kysten.
