TERRÆNET HAR AFGØRENDE BETYDNING

Terrænet giver karakter

Landskabets terræn er helt afgørende for landskabets karakter og for, hvordan vi oplever landskabet. Det flade og jævne, det småbakkede, det storbakkede, ådalene og kysterne har på forskellig vis betydning for landskabets anvendelse og rumlige visuelle karakter.

Landskabets terræn er samtidig et billede af den geologiske dannelse. Ud over den karaktermæssige betydning afspejler terrænet dermed også en geologisk fortælling om især istiden.

Terrænkortet til højre viser de overordnede landskabstræk i Horsens Kommune. Horsens Fjord, Hansted Ådal og Gudenådalen er centrale strukturer, der inddeler kommunen i tre overordnede regioner.

Vest for Gudenådalen ligger terrænet højt og brydes af små ådale. Syd for Hansted Ådal er terrænet mange steder jævnt eller småbakket, mens terrænet nord for Hansted Ådal varierer mellem et stor- eller småbakket terræn.

Omkring Horsens Fjord er oplevelsen af landskabets terræn i høj grad præget af selve kystlinjen og landskabets møde med vandet.

Det flade og jævne

Det flade eller jævne terræn kendetegner især landskabet syd for Horsens Fjord. Som beskrevet under landskabsområde 12 var terrænet her underlag for den sidste gletsjer, der prægede kommunens landskab. I slutningen af sidste istid for ca. 10.000 år siden rykkede en stor gletsjertunge fra den Østjyske Is frem gennem Horsens Fjord. Terrænet fungerede som underlag for isen, der med sin bevægelse og tyngde gav terrænet sin næsten flade karakter og orientering mod kysten.

Et jævnt terræn optræder også andre steder i kommunen, men her i mere afgrænsede områder og som en del af de småbakkede landskaber. Det ses eksempelvis i landskabet omkring Hovedgård.

Det småbakkede

Det småbakkede terræn er udbredt over hele kommunen i større eller mindre områder og er udtryk for et dødispræget landskab.

De dødisprægede landskaber er karakteristiske for landskaber præget af en isrand, altså hvor isen var stagneret og dels smeltede tilbage og rykkede frem inden for et relativt afgrænset område. Denne proces medførte, at stykker af gletsjerisen brækkede af og lå tilbage som store isklumper  i landskabet. Sten, sand, grus og ler, som smeltede fri af isen, blev afsat på og mellem dødisklumperne, der med tiden kunne blive helt eller delvist dækket. Da isklumperne endelig smeltede, efterlod de betydelige terrænlavninger. De betegnes dødishuller, og er i dag med til at give terrænet en småbakket karakter.

Det småbakkede terræn findes blandt andet ved Brædstrup, Nim, Østbirk og Hovedgård.

Det storbakkede

De storbakkede landskaber optræder især ved Stensballe Bjerge nord for Horsens Fjord og ved Vorbjerg Bakker og det bakkedrag, de er en del af.

Begge steder er der tale om randmoræner, der  er dannet af istidens store ismasser og kendetegner landskaber ved en israndslinje. Ved isranden har de store ismasser trykket eller skubbet terrænet op i store bakkedrag parallelt med isranden. Derfor er terrænet her højtliggende og præget af store terrænforskelle.

Ådale og fjord

Horsens Fjord og Hansted Ådal er sammen med Gudenådalen de største dalstrukturer i kommunen. 

Mens Horsens Fjord og Hansted Ådal menes at være dannet af forskydninger i jordskorpen for mere end 2 mio. år siden og i sidste istid udhulet af en gletsjertunge af den Ungbaltiske Is, er Gudenådalen dannet i slutningen af sidste istid af de enorme mængder smeltevand, der strømmede fra gletsjeren. Den mest iøjefaldende forskel på de to daltyper er, at Horsens Fjord og Hansted Ådal tegner en næsten lige struktur i landskabet, mens Gudenådalen er meget bugtet. Begge daltyper er kendetegnet ved en bred dalbund og høje dalsider.

Rundt om i kommunen findes mange små dale, der alle er erosionsdale, som har ført smeltevand fra isen til en større smeltevandsdal. Derfor er langt de fleste små dale enten orienteret mod Gudenådalen, Hansted Ådal eller Horsens Fjord. I den nordlige del af kommunen er dalene dog orienteret mod Skanderborg Sø. Til forskel fra de store smeltevandsdale er de små dale ofte kendetegnet ved en smal dalbund og ligeledes stejle dalsider.

Dalsiderne i både de store og små dale er ofte præget af kløfter, der blev skåret ned i dalsiden af smeltevand, der strømmede til dalen fra det omgivende landskab. Det betyder, at dalsiderne i dag ofte har et kuperet udtryk.