Landskabskaraktermetoden

karaktertræk adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskabsområde, men hvor området vurderes for lille til at være et selvstændigt landskabsområde. Forskellen i landskabskarakteren kan eksempelvis være bestemt af landskabets terræn, skala, arealanvendelse eller rumlige visuelle forhold.

Landskabskarakter

Udtryk for det særlige samspil mellem landskabets naturgrundlag (geologisk betingede karaktertræk), kulturgrundlag (kulturbetingede karaktertræk), samt rumlige og visuelle forhold, der kendetegner landskabet i ét område og adskiller det fra de omkringliggende landskaber.

Hovedkarakter

Hovedkarakteren bruges som begegnelse for den landskabskarakter, der især kendetegner et landskabsområde. Hovedkarakteren er således udtryk for summen af de bærende karaktertræk.

Bærende karaktertræk

Forskellige natur- og menneskeskabte enkeltdele i landskabet, f.eks. terrænformationer, vandområder, skove, naturområder, hegn, markfelter, bebyggelse, veje og tekniske anlæg. Landskabselementerne kan betragtes som landskabelige byggesten, der tilsammen tegner landskabets strukturer og definerer landskabets bærende karaktertræk.

Geologisk betingede karaktertræk

Naturskabte landskabselementer og strukturer. Indgår som én af de tre parametre i definitionen af landskabskarakteren og er i beskrivelsen af landskabet inddelt i tre kategorier: Terrænformer, jordart og hydrologiske forhold.

Kulturbetingede karaktertræk

Menneskeskabte landskabselementer og strukturer. Indgår som én af de tre parametre i definitionen af landskabskarakteren og er i beskrivelsen af landskabet inddelt i fire kategorier: Dyrkningsstruktur, bevoksningsstruktur, bebyggelsesstruktur og tekniske anlæg.

Oprindelse

Landskabskarakterens oprindelse knytter sig til den kulturhistoriske periode eller begivenhed, der senest har sat et afgørende præg på landskabets karakter. Ofte er det landboreformernes gennemførelse eller omfattende opdyrkning af heden, men det kan også være store landvindingsprojekter, omfattende skovrejsningsprojekter eller store vådområdeprojekter.

Intakthed

Landskabskarakterens intakthed er udtrykt for, hvor intakte de bærende karaktertræk fremstår i landskabet. Intaktheden vurderes i forhold til landskabskarakterens oprindelse.

Samspil mellem naturgrundlag og kulturbetingede strukturer

Hvor de kulturbetingede karaktertræk er en afspejling af eller betinget af naturgrundlaget. Eksempelvis landsbyens placering ovenfor dalsiden, græsningsarealer i dalen og dyrkede marker omkring landsbyen (landsbyens drift er betinget af naturressourcen omkring landsbyen). Eller små gårde der på de store hedesletter ligger langs vejene, parallelle hegnsstrukturer omkring smalle markstriber og en mosaik af hede og plantage (opdyrkning af hede på slettens sandede jord).

Rumlige visuelle forhold

Rumlige visuelle forhold skabes af de karaktergivende landskabselementer og den måde, de påvirker det synsmæssige indtryk af landskabet. De rumlige visuelle forhold beskrives med skala, kompleksitet og struktur, rumlig afgrænsning og udsigtsforhold, samt visuel påvirkning fra byggeri og tekniske anlæg.

Skala

Et relativt mål for dimensionerne af de karaktergivende landskabselementer og de rumlige forhold. Stor, middel eller lille skala angiver det samlede indtryk af størrelsesforholdene i området, for så vidt angår landskabsrummene og vigtige rumdannede elementer. Eksempelvis terrænformer, skove, levende hegn, dyrkningsfelter og enkeltelementer som bygninger, landsbyer og lignende.

Kompleksitet

Et relativt mål for landskabets grad af sammensathed. Landskabets karakter kan være meget sammensat, sammensat eller enkelt afhængig af, hvor mange forskellige elementer landskabskarakteren er sammensat af.

Struktur

Et relativt mål for hvor tydeligt de karaktergivende landskabselementer tegner en struktur i landskabet. Eksempelvis kan beliggenhed af gårde langs vejen, en parallel struktur af levende hegn og ensartede markfelter tegne en meget entydig struktur i landskabet, mens fragmenterede hegn og marker med varierende størrelse og orientering i landskabet ikke tegner en entydig struktur, der let kan aflæses i landskabet.

Rumlig afgrænsning og udsigter

Relativt mål for landskabets grad af åbenhed. En åben, transparent eller lukket karakter angiver det samlede indtryk af landskabets rumlige afgrænsning. Et åbent landskab er kendetegnet ved vide udsigter på tværs af landskabet. Et lukket landskab er f.eks. afgrænset af bevoksning, der lukker landskabsrummet af. Et transparent landskab er et delvist afgrænset landskab, hvor der kan være udsigter på tværs af landskabet, men udsigterne begrænses i nogen grad af eksempelvis fragmenterede hegnsstrukturer.

Visuel påvirkning

Et relativt mål for, i hvor høj grad markant byggeri eller tekniske anlæg indgår i landskabsbilledet og præger oplevelsen af landskabet. Den visuelle påvirkning kan også være udtrykt i bevægelse fra eksempelvis roterende vindmøller eller fra trafik

Vurdering af landskabskarakteren

Vurderingerne er afsæt for målsætning af landskabskarakteren samt formulering af anbefalinger til planlægning og sagsbehandling. Vurderingerne laves inden for hvert landskabsområde og tager afsæt i den landskabskarakter, der er defineret for det pågældende landskabsområde.

Landskabskarakterens styrke

Sammenvejning af, hvor stærkt landskabskarakterens naturgrundlag, kulturbetingede oprindelse samt dets elementer og indbyrdes samspil fremstår i landskabet. Vurderingen tager altid udgangspunkt i de bærende karaktertræk, der er defineret for det enkelte landskabsområde. Landskabet kan vurderes særligt karakteristisk, karakteristisk, karaktersvagt eller kontrasterende.

Landskabskarakterens tilstand

Sammenvejning af, hvor stærkt landskabets kulturbetingede oprindelse fremstår, den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabskarakterens elementer samt, hvor påvirket landskabet er af tekniske anlæg, herunder eksempelvis vindmøller, vejanlæg, højspændingsanlæg mv. Vurderingen tager altid udgangspunkt i de bærende karaktertræk, der er defineret for det enkelte landskabsområde. Tilstanden kan vurderes god, middel eller dårlig.

Landskabskarakterens oplevelsesværdi

Dele af landskabet kan på grund af landskabets karakter rumme en særlig fortælling om landskabet og deraf en særlig oplevelsesværdi. Oplevelsen kan knytte sig til et afgrænset landskab (være stedbunden, f.eks. hovedgårdslandskab, vådområde, ådal eller lign.), til et element i landskabet (f.eks. en kirke, kystklint eller lign.) eller til udsigter ud over det sædvanelige. Oplevelsen kan således være betinget af landskabets geologi, kulturhistorie, natur, rumlige og visuelle forhold eller en kombination af disse.

Landskabskarakterens sårbarhed

Udtrykt for, hvor påvirkelig landskabets bærende karaktertræk er over for ændringer. Sårbarheden tager derfor afsæt i, hvilke funktioner eller rumlige visueller forhold, der er nødvendige for at opretholde landskabets bærende karaktertræk eller oplevelsesmæssige kvaliteter.

Målsætning af landskabskarakteren

Målsætningen er resultat af vurderingen af landskabskarakterens styrke, tilstand og oplevelsesværdi. Målsætningen peger på, i hvilke landskaber der bør lægges særlig vægt på at understørre og bevare den karakter, der er i dag, hvilke landskaber der er mere robuste over for ændringer, og i hvilke landskaber der er mulighed for at definere en ny landskabskarakter. Landskabskarakteren kan få målsætningen beskyt, vedligehold eller ændre. Landskaber med dårlig tilstand får desuden en målsætning om at forbedre landskabskarakterens tilstand.