Kulturmiljøet
Tranformatortårn
Beskrivelse
Urup Hovedgård ligger ned til Urup Bæk omgivet af enge. Urup Hovedgård er kendt siden middelalderen og ejerne fra 1448. Hovedbygningen fremstår som et trefløjet anlæg, hvis ældste dele stammer fra 1545, bygget af søhelten Peder Skram. Hans søn, Niels Skram, ombyggede og udvidede. Herefter bestod hovedbygningen af tre fløje i to etager med portgennemkørsel og tårn med spir. Eksisterende vinduesudsmykninger i sandsten. I 1663 kom gården til kronen, der 1670 mageskiftede den til en handelsmand fra Hamborg. Omkring 1733 blev den statelige gård moderniseret under bygmester Johann Gottfried Hödrich, hvor bl.a. renæssancegavlene forsvandt. I 1808 frasolgte Urup sit bøndergods. Omkring 1810 fjernedes bygningens øverste etage og sidefløjene forkortedes. Hovedbygningen har overlevet i denne reducerede udgave. Atter restaureret i 1970’erne. Symmetrisk anlagt avlsgård over for hovedbygningen, nye længer i 1896. Hovedbygningen med sidefløje er fredet. Ved indkørslen til Urup står et transformatortårn af ældste type ca. 1900-20. Urup Mølle ligger ved Hansted Å, og hørte under Urup Hovedgård. Mølleriet er nedlagt og dammen tørlagt.
I begyndelsen af 179’erne oprettede generalkrigskommissær Ulrik Chr. Schmidten afbyggergården Julianelyst, der blev opført i den vestlige ende af ejerlavet op ad skoven. Gården hed indtil 1797 Sophielyst, hvor den fik sit nuværende navn. Hovedbygningen er opført 1792-93 af bygmester Anders Kruuse, Horsens, (elev af kgl. hofarkitekt C. F. Harsdorff) som en anseelig hvidkalket grundmuret tre-fløjet anlæg bestående af en smal hovedfløj i to etager over en høj kælder samt af to lave en-etages sidehuse, der er ført ind på hovedfløjen. Denne fik taget fornyet ca. 1890, men med en lavere hældning end den oprindelige. Avlsgårdsanlægget er opført samtidigt. Staldlænger mod øst og vest og rester af ladelængen mod syd samt hovedbygningen er fredet. Gården har et romantisk parkanlæg med broer og vandløb, som grænser op til skoven, hvor der er bygget en udsigtshøj. Skoven er omkranset at store fredskovsdiger. Den oprindelige grænse mellem Urup og Julianelyst markeres tydeligt af store diger med levende hegn.
Sårbarhed
Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje, diger, hegn og omgivelser samt slørende beplantning, som ændrer indtrykket af det åbne hovedgårdslandskab.
Parken ved Julianelyst