Kulturmiljøet
Beskrivelse
Fra midten af 1960’erne betød billigt typehusbyggeri, at behovet for en bedre boligstandard for middelklassen kunne opnås i nyanlagte parcelhuskvarterer, hvorved tusinder af familier kunne flytte fra lejligheder og ud i eget hus. I Horsens-området blev de første parcelhuskvarterer især anlagt syd for byen i de tidligere sognekommuner Dagnæs, Torsted og Tyrsted, der i 1970 blev indlemmet i Horsens Kommune. Vedbæksallé, der er anlagt som en typisk parcelhusbebyggelse med typehuse 1961-70 i udkanten af det gamle Torsted, udpeges som særlig bevaringsværdigt kulturmiljø.
Sårbarhed
Da, parcelhusene for en stor dels vedkommende, indenfor de nærmere år står overfor behov for renovering, vil det være vigtigt at tilstræbe en bevaring af den oprindelige bebyggelses karakter og f.eks. undgå nedrivninger med henblik på nybyggeri.