De gamle lertykkelseskort fra Vejle Amt /7/, viser varierende dæklagstykkelser. Nogle steder er der tykke beskyttende lerlag, mens lerlagene andre steder er tynde og grundvandsmagasinerne derfor mere udsatte. Der er til gengæld kun få fund af nitrat og ingen indikationer på stigende sulfat i området, hvilket indikerer en god beskyttelse af grundvandet.
Den nuværende viden om grundvandsmagasinernes sårbarhed er primært baseret på boringsoplysninger. I forbindelse med den statslige grundvandskortlægning vil grundvandsmagasinernes sårbarhed blive kortlagt nøjere, hvilket medfører en justering af de nuværende udpegede nitratfølsomme indvindingsområder.