Ressourcen

Området er karakteriseret ved en kompliceret geologi med dybe forkastninger der har haft stor betydning for den geologiske dannelseshistorie og for udformningen af den kvartære lagserie helt op til terræn. Landskabet er kuperet med et for danske forhold stort terrænrelief fra havniveau til koter over +170 meter ved Ejer Bjerge i den nordvestlige del af området. Den nordlige del af området er endvidere præget af mange mindre afløbsløse moser og vandhuller som indikerer, at terrænet har præg af et såkaldt dødislandskab og dermed en større sårbarhed overfor grundvandet.

De kvartære lag er præget af et kompliceret netværk af dybe begravede dale. I dalene er der aflejret sand, grus og ler og de primære grundvandsmagasiner findes overvejende i forbindelse med de begravede dale. Der indvindes dog også fra smeltevandssand og -grus, samt miocæne sandlag, som findes mere terrænnært.

De primære grundvandsmagasiner er udbredt i store dele af området og findes generelt i niveauer omkring kote -50m til +50m. Magasiner over dette niveau har en mere sporadisk udbredelse og er mere lokalt afgrænsede. Magasiner under dette niveau følger hovedsageligt de begravede dale og har deres udbredelse afgrænset hertil.

I forbindelse med statens grundvandskortlægning opstillede Naturstyrelsen i 2011 en geologisk model og en grundvandsmodel for Egebjerg området, og Rambøll gjorde det samme for Søvind området i 2012. Resultaterne er sammenstillet i en redegørelsesrapport /4/ der er blevet lagt til grund for at opgøre de samlede grundvandsressourcer for begge områder, jf. Tabel 8.

Tabel 8: Grundvandsdannelse og udnyttelsesprocent for tilladt og aktuel indvinding indenfor OSD Egebjerg Søvind. Oplysninger fra /4/

Grundvandsdannelsen til de primære grundvandsmagasiner er beregnet til gennemsnitligt ca. 88 mm om året og er ud fra det nye OSD areal på 108 km2 omregnet til ca. 9,5 mio3 grundvandsdannelse årligt. Den samlede årlige aktuelle indvinding er opgjort til ca. 3,0 mio. m3 og der er givet tilladelser på knap 3,7 mio. m3. Samlet set, er der i de 2 indsatsområder givet indvindingstilladelser på op til ca. 39 % af grundvandsdannelsen indenfor OSD’et, mens den aktuelle indvinding er opgjort til ca. 33 % af grundvandsdannelsen.

Vandplanernes målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på ca. 35 % af grundvandsdannelsen er således formelt overholdt og ud fra en samlet opgørelse for hele området er grundvandsressourcerne ikke overudnyttede.

Da grundvandsstrømningen overordnet set forløber parallelt fra de højere liggende områder ned mod Horsens Fjord, bliver der ikke udvekslet betydelige mængder grundvand fra det ene område til det andet. Derfor giver det heller ikke mening, at opgøre områderne samlet set, når man vil vurdere

om ressourcen er overudnyttet eller ej. Langt den største indvinding foregår i den vestlige del af OSD’et i det tidligere Egebjerg indsatsområde og i Tabel 8 er udnyttelsesgraden for Egebjerg indsatsområde opgjort til 65 %, hvilket er en markant overskridelse af målsætningen i vandplanerne om en udnyttelsesgrad på maks. 35 %.

Til gengæld er udnyttelsesgraden for Søvind området opgjort til 7 % og er på den baggrund ikke overbelastet.

Den markant større udnyttelsesgrad for Egebjerg området skyldes, at Højballegårdværket her indvinder ca. 2,8 mio. m3 vand årligt. Overudnyttelsen af grundvandsressourcerne er en udfordring der skal tages hånd om i forbindelse med fornyelse af indvindingstilladelserne der udløber medio 2016. I den kommende indsatsplan for området skal det afklares, om udnyttelsesgraden er problematisk for en fremtidig og bæredygtig indvinding i området.

Figur 11: Hovedgård OSD med forslag til nye udlæg i kommuneplanen. OSD, NFI udvalgte vandværksoplande og vandtyper er vist.