Hovedgård kortlægningsområde ligger nord for Horsens Fjord og omfatter de 2 tidligere OSD’er Egebjerg og Søvind, der i forbindelse med Naturstyrelsen grundvandskortlægning er revideret og slået sammen til et område på 108 km2.
Området dækker areaIer i både Horsens, Skanderborg og Odder kommuner og indeholder nogle af kommunens vigtigste grundvandsressourcer. Indenfor kortlægningsområdet i Horsens Kommune er der 13 vandværker, jf. Figur 11 og Tabel 9.
Det største vandværk er Højballegårdværket som er ejet af Horsens Vand og som samtidig er kommunens største vandværk. Højballegårdværket leverer vand til en stor andel af Horsens bys borgere, Danish Crown slagteriet og andre større virksomheder i byen.
Arealanvendelsen i området udgøres af landbrugsarealer med en potentiel stor nitratudvaskning samt mindre spredte by- og skovområder. Den største by i området er Hovedgård.