Hovedgård By er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Hovedgård OSD’et. Hovedgård by ligger desuden indenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket, som er Horsens Kommunes største vandværk, jf. Figur 11. Indenfor OSD’et har staten udpeget store områder, som er vurderet nitratfølsomme (sårbare) hvilket er sket på baggrund af en samlet lertykkelse på mindre end 15 meters tykkelse, samt ud fra viden om grundvandsdannelsen og fund af nitrat.
Boligudlægget Hovedgård Vest er beliggende indenfor det nitratfølsomme område. Udlægget er på 20,5 ha og støder op til eksisterende villakvarterer i den vestlige del af Hovedgård.
Udlægget ligger nedstrøms de nærmeste vandværksboringer, som tilhører Hovedgård Vandværk og ligger desuden nedstrøms vandværkets indvindingsopland. Den overordnede strømningsretning for grundvandet, fra nord mod syd, er i retning af Horsens Fjord, og det vurderes at udlægget ikke udgør en risiko for den grundvandsressource, som Hovedgård Vandværk indvinder fra.
Udlægget ligger i opstrøms retning for vandværksboringer der tilhører Åes Vandværk, Tvingstrup Vandværk og Højballegårdværket. Boringerne fra Åes Vandværk ligger tættest på i en afstand af 2.6 km. Mens der er knap 4 km til den nærmeste boring fra Højballegårdværket og samme afstand til boringerne fra Tvingstrup Vandværk. Udlægget er altså ikke placeret i boringsnær afstand til nogen af vandværksboringerne i området og udgør ikke en direkte trussel for nogen af kildepladserne.
Udlægget ligger indenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket, blå afgrænsning på Figur 11. Oplandet til Højballegårdværket er meget stort og afspejler den store indvinding på ca. 2.8 mio. m3 årligt. Højballegårdværket indvinder vand fra 12 boringer der overvejende er placeret i én af områdets mange begravede dale. Filterdybderne varierer fra 50 til 150 meter og der er spændte magasinforhold i området. Grundvandsspejlet i boringerne er målt til omkring 40-60 meters dybde alt efter hvilket magasin filtrene er placeret i og pga. et stærkt varierende terræn. Vandet der indvindes er velbeskyttet grundvand af vandtypen C og D. Vandet viser ikke tegn på påvirkning af landbrugsdrift eller andre aktiviteter på terræn. Lertykkelsen i området varierer fra mindre end 15
meter, til lertykkelser på mere end 50 meter og området omkring kildepladsen og hovedparten af oplandet er udpeget som nitratfølsomt.
Indvindingsoplandet for Åes Vandværk (brunt) er afgrænset ca. 1,2 km syd for udlægget og indvinder fra filterdybder mellem 42 til 108 meter. Også her indvindes der gammelt velbeskyttet vand af vandtype C og D. Lertykkelserne varierer i området og oplandet er delvist indenfor det nitratfølsomme område. Vandet viser dog ikke tegn på påvirkning af landbrugsdrift eller andre aktiviteter på terræn. Udlægget vurderes ikke at udgøre en risiko for det grundvandsmagasin, som Åes Vandværk indvinder fra.
Alt i alt vurderes boligudlægget altså ikke at udgøre nogen direkte risiko for den nuværende vandindvinding i området, og det vurderes alene, at være risikoen for ressourcen lige under udlægget, som man bør forholde sig til. Under udlægget er der kortlagt nogle mindre terrænnære sandlag, der overvejende er afgrænset vha. geofysiske målinger. Boringer lokalt i området viser dog, at der overvejende er ler i området og at der er mindst 30-40 meter ler ovenpå de primære grundvandsmagasiner. Der er ingen vandværker der indvinder fra det terrænnære magasin og det forventes ikke at have interesse mht. fremtidig indvinding. De primære grundvandsmagasiner vurderes ikke at være særligt truet af boligudlægget.
I alt indvindes der 3,1 mio. m3 årligt indenfor OSD’et og på baggrund af prognoserne for det fremtidige vandbehov, kan det komme på tale at indvinde mere vand i området. Det kræver dog en endelig afklaring af, om statens opgørelse af ressourcen er valid, altså om ressourcen er presset, eller om der er mulighed for at indvinde mere vand i området.
Opgjort på baggrund af den anvendte grundvandsdannelse i grundvandsmodellen vil et fuldt befæstet boligudlæg på 20,5 ha maksimalt kunne nedsætte grundvandsdannelsen med ca. 18.000 m3/år. Det er forsvindende lidt i sammenligning med den opgjorte grundvandsdannelse på 9,5 mio. m3/år for hele OSD’et. Det vurderes derfor, at den kvantitative påvirkning af den tilgængelige grundvandsressource er ubetydelig.