Genbrug mere
Brænd mindre
Tænk cirkulært
Mindske ressource-aftrykket
Horsens Kommune vil være i top 3 i Danmark, når det gælder om at mindske ressourceaftrykket fra hver enkelt borger. Ressourceplanen er et væsentligt bidrag til at nå dette mål. Kommunen vil inspirere borgere og virksomheder til at
bruge så få af jordens ressourcer som muligt. Det beskytter vores fælles værdier.
2 X direkte genbrug
Mængden af genstande, som går til direkte genbrug, skal fordobles. Det skal være nemt at aflevere, bytte og reparere, så vi mindsker forbruget af ressourcer og energi til at producere nyt.
65% genanvendelse
65%. af affaldet fra husholdninger skal genanvendes. Så er det ikke affald, men materialer, som bruges til anden produktion. Det kræver bedre sortering i de eksisterende ordninger og sortering af flere typer affald, blandt andet plast.
Bevidsthed
Et stigende antal borgere og virksomheder opfatter det som nødvendigt at bruge jordens ressourcer med omhu. Horsens Kommune vil gøre det nemt for dem at omsætte holdning til handling. Samtidig vil vi gennem massiv kommunikation påvirke nye målgrupper til at sortere affaldet bedre og til at genbruge mere.
Kommunen går forrest
Horsens Kommune går forrest i den cirkulære tankegang. Kommunen tænker brug af ressourcer ind ved byggeri, planlægning og i den daglige drift. På alle kommunale arbejdspladser har vi fokus på sortering, genbrug og genanvendelse.
”STABLEN”
– Et hus, hjem for det hele
Det kommende hus - ”Stablen” er et hjem for
alle 5 målsætninger i planen.
Mindske ressource-aftrykket
Mindske ressource-aftrykket Hele idéen med huset er at udnytte ressourcer bedre - både i selve opbygningen og i de læringsaktiviteter, der skal være i huset.
2 X direkte genbrug
Huset rummer værksteder og butik, hvor man kan købe genbrugsvarer.
65% genanvendelse
Huset skal bygges af 65% genbrugsmaterialer.
Adfærd - bevidsthed
I huset bliver der undervisning, læring og formidling af viden om genbrug og cirkulær økonomi.
Kommunen går forrest
Horsens Kommune bygger huset primært af egne materialer fra genbrugspladsen.