Horsens Kommunes Ressourceplan 2019-2030

Affaldsbekendtgørelsen
Ifølge Affaldsbekendtgørelsen er kommunerne forpligtede til at udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald, som revideres mindst hvert sjette år. Affaldshåndteringsplanen skal gøre status på den nuværende affaldshåndtering og skabe et overblik over forventede fremtidige affaldsmængder og affaldshåndtering. Samtidig skal Affaldshåndteringsplanen beskrive den fremtidige håndtering af affald i kommunen.


Horsens Kommune ønsker at sætte fokus på ressourcerne i affaldet, hvorfor affaldshåndteringsplanen har fået navnet:


Genbrug mere
Brænd mindre
Tænk cirkulært
Horsens Kommunes ressourceplan 2019- 2030

i det efterfølgende benævnt som ”Ressourceplan”.

Opbygning
Ressourceplanen består af tre dele – en kortlægningsdel, en målsætningsdel og
en planlægningsdel.

Kortlægningsdelen indeholder en opgørelse af affaldsmængderne, som produceres i kommunen, en beskrivelse af det nuværende affaldssystem, og kommunens omkostninger til håndtering af affald samt en oversigt over de affaldsanlæg som kommunen anvender.

Der vil ligeledes være en prognose for udviklingen af affaldsmængderne.

Målsætningsdelen indeholder kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet frem til 2030.

Planlægningsdelen beskriver, hvordan Horsens Kommune vil nå frem til målene i perioden 2019-2024, herunder planens økonomiske konsekvenser.

Den samlede kortlægning kan læses her:

kortlægning.pdf (43 MB)

Den samlede planlægning kan læses her:

planlægning.pdf (20 MB)

Du kan læse en kort udgave af Ressourceplanen her:

pixiudgave.pdf (3.3 MB)