Tilslutningspligten generelt:

Byrådet kunne frem til 1 jan. 2019 med hjemmel i Planloven og/eller Varmeforsyningsloven, pålægge en ejendom tilslutningspligt til en kollektiv varmeforsyning.

Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning betyder, at man skal bidrage med betaling af de faste gebyr til forsyningsselskabet. Det betyder også, at man skal betale de faste gebyr, selvom man ikke modtager varme fra forsyningsselskabet. Tilslutningspligten har ikke et krav om, at man skal have fjernvarmen ind i ejendommen, hvis man ikke ønsker det.

 

Generel afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas. 

Lovændring 1. juli 2022

Folketinget vedtog 28. april 2022 at afskaffe tilslutningspligten til naturgas.

Lovændringerne i varmeforsyningsloven og planloven trådte i kraft 1. juli 2022

Lovændringen betyder følgende: 

Lokalplaner: Tilslutningspligt til naturgas i gældende lokalplaner, er uden virkning fra 1. juli 2022 

Tinglyste deklarationer og servitutter om tilslutningspligt til naturgas, er uden virkning fra 1. juli 2022.

Dog kræver det at kommunen er eneste påtaleberettiget. 

Udfasning af dokumenter om tilslutningspligt til naturgas :

Lokalplaner og tinglyste deklarationer og servitutter, som indeholder tilslutningspligt til naturgas, bliver udfaset løbende de næste mange år. 

Lokalplanerne udfases, når der vedtages nye, der erstatter de eksisterende lokalplaner.

Tilslutningspligterne i tingbogen, vil blive udfaset ved løbende oprydning, f.eks. ved ejerskifte. 

Dette forhold er relevant for advokater og ejendomsmæglere, som i de kommende år, vil have et ekstra opmærksomhedspunkt ved ejerskifte på alle typer af ejendomme. 

Hjemmel

Link til loven  LOV nr 573 af 10/05/2022 

Tilslutningspligt til fjernvarme

Godkendte tilslutningspligter til fjernvarme, som er pålagt ejendomme før 1. januar 2019 er stadigt gældende. 

Tilslutningspligt til fjernvarme kan ses i gældende lokalplaner og tinglyste deklarationer og servitutter.

Tilslutningspligt til fjernvarme, var ikke omfattet af lovændringen fra 1. juli 2022 om tilslutningspligt til naturgas.

Tilslutningspligt i lokalplaner

En tilslutningspligt til fjernvarme, der står i en lokalplan, kan ses i bestemmelserne i gældende lokalplan.

Du finder lokalplanerne for Horsens kommune her

Tilslutningspligt i tingbogen.

Tinglyst tilslutningspligter til fjernvarme, er registreret i tingbogen. 

Du kan finde tingbogen her 

Gå til "Forespørgsel uden log ind",  tryk "Fast ejendom" og skriv adressen på ejendommen, tryk derefter "Søg".

Vil du læse hele dokumentet i tingbogen, skal du logge ind med MitID, via adgangen "Forespørgsel med Log ind"  

 

 

 

 

Lovgrundlag:

Lov om varmeforsyning. (Varmeforsyningsloven)

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen)

Du kan finde lovgivningen på dette link