Der er truffet beslutning om følgende fokusområder som grundlag for den Trafikplan der nu foreligger.
1. Sløjfekørslen skal mindskes
Bybusnettet er præget af, at der m.h.p. at betjene nye byområder og fastholde korte gangafstande på nogle ruter er etableret ret store sløjfer på linjerne. I dag er det ofte sådan, at rejsen på grund af store sløjfer er betydeligt længere i den ene retning. 24,7 % af de adspurgte i borgerundersøgelsen giver udtryk for, at kortere rejsetid vil kunne få dem til at rejse mere med kollektiv transport. 30,2 % svarer, at den lange rejsetid gør, at de ikke benytter kollektiv transport. Desuden svarer flere, at rejsetiden på bybussystemet er for lang og det er hurtigere at cykle eller gå. Det nuværende bybus-system er meget fladedækkende, hvilket betyder, at der køres kringlet for at mindske gangafstande og det giver længere rejsetid med bussen. Ved at beskære de store sløjfer og evt. rette linjer ud mindskes køretiden, og borgerne undgår for meget omvejskørsel.
Der er i trafikplanen mht. bybusnettet sket en betydelig reduktion af sløjfekørslen. På grund af vej- og byplanforhold er der stadig mindre sløjfer i enderne på nogle af ruterne. Der har i denne sammenhæng været fokus på at sikre betjeningen, hvor der er flest kunder. Ændringerne vil give et betydeligt antal kunder kortere rejsetid, men også i nogle tilfælde længere gangafstand til nærmeste stoppested fra de mindre tæt bebyggede områder. I nogle tilfælde kan stoppesteder flyttes og derved reduceres gangafstanden.
I den sydlige del af byen gennemføres en reduktion af sløjfekørslen på ruterne 6, 7 og 8, som vil give et betydeligt enklere og mere attraktivt rutenet for langt størstedelen af nuværende og potentielle kunder.
Betjeningen af Kildegade/Møllegade på linje 10 nedlægges og linjen følger samme rute i begge retninger. Linje 9 vender i den vestlige del af Vestermarken og kører ad samme rute i begge retninger.
Denne betjening giver en konsistent og mere direkte 15 minutters drift til de store destinationer ved Forum og syd for Forum, idet linje 10 ikke får fuld korrespondance ved Trafikterminalen.
Som supplement etableres en servicebuslinje (Linje 12S), der betjener Flintebakken, Kildegade/Møllegade, Sundhedshuset og Sygehuset samt Horsens Trafikterminal.
2. Linjer fra sydbyen bindes sammen med linjer, der betjener de største destinationer i nordbyen.
I rutelægningen af bybuslinjerne der var gældende før Trafikplan 2017 var alle linjer enkeltradiale, hvilket betød, at de kørte fra Trafikterminalen og til en destination i enten syd eller nord (kun en enkelt linje kørte på tværs). Derfor krævede det også i princippet et skifte at komme fra syd til nord. Ofte fortsatte busserne dog alligevel videre fra Trafikterminalen til en destination i den modsatte ende af byen, men bussen skiftede nummer og navn på terminalen. Dermed blev sammenhængen ikke tydelig.
Intentionen med udarbejdelsen af trafikplanen var, at skabe dobbelt radialer, hvor bussen kører fra fx Stensballe til Torsted via terminalen. På denne måde giver det mindre usikkerheden for kunderne, om der skal skiftes bus for at komme til sin slutdestination. Men I de nærmere analyser i forbindelse med forslaget til nyt bybusnet har det vist sig vanskeligt at finde oplagte muligheder for sammenbinding af nord- og sydgående linjer. Det skyldes, at højere frekvens på linjer i den nordlige del bør fastholdes, og at der ikke er grundlag for at køre med denne frekvens på nogle af linjerne i den sydlige del af byen. Linjer med halvtimedrift i både nord og syd kan sammenbindes, men da der ikke er et entydigt grundlag for at pege på hvilke ruter, der i givet fald bør sammenbindes, vil det først endeligt blive vurdereret, hvordan det er muligt at binde ruterne sammen, når ruteforløbene og køretiderne ligger fast. Dette kan have stor betydning for effektiviteten i driften.
3. Undersøgelse og vurdering af om linje 3 helt kan nedlægges
Gennem analyse af buslinjerne er det blevet tydeligt, at linje 3 er en af de mindst benyttede linjer i byen. Linje 3 har til hovedformål at betjene Learnmark ved Strandpromenaden og sydsiden af Horsens Sygehus. Ud over enkelte afgange morgen og eftermiddag, er der ikke mange kunder med på ruten. Det har derfor været vurderet om linjen skulle nedlægges så kapaciteten kunne udnyttes bedre et andet sted.
I trafikplanen fastholdes linje 3 for at opretholde betjeningen langs Strandpromenaden, hvor en del af havneområderne planlægges omdannet til byformål og erhverv, men linjen er i stedet blevet ændret, så den også betjener dele af Stensballe, hvor en af de nuværende ruter bortfalder. Linje 3 forventes herved at få en væsentlig bedre udnyttelse
4. Undersøgelse og vurdering af om der kan reduceres med en linje i den sydøstlige del af byen (5, 6 og 7) ved omlægning af ruteføringer
Udfordringen i den kollektive trafikbetjening af den sydlige del af Horsens er, at der er tale om udbredte byområder med lav befolkningskoncentration, store erhvervsområder og få store destinationer i samme skala som i nordbyen. Det er derfor relativt ressourcetungt at betjene området med en god geografisk dækning.
To alternativer har været overvejet:
A. Det nuværende antal ruter opretholdes med udretning af sløjfekørslen og derfor kortere rejsetid, der er nævnt under punkt 1 ovenfor.
B. Linje 6 nedlægges og nuværende ruteforløb dækkes delvist af linje 5 og 7. Samtidig etableres en pendant til linje 11 til betjening af Horsens Gymnasium. En direkte gymnasiebus til Horsens Gymnasium vil fjerne en væsentlig del af grundlaget for linje 6, og det er derfor vigtigt at se dette i sammenhæng. Dette forslag hænger sammen med nedenstående punkt 6 om betjeningen af Horsens Gymnasium.
I trafikplanen er alternativ A indarbejdet. Denne løsning opretholder stort set fladedækningen samtidig med at der sker en reduktion i sløjfekørslen hvor det er muligt.
5. Undersøgelse og vurdering af om betjeningen af Hatting med en bybuslinje eller en udbygning af lokalrutenettet vil kunne løse behovet for bedre kollektiv transport mellem Hatting og Horsens.
I den gennemførte borgerundersøgelse fremstår borgerne i Hatting som de mest utilfredse med busbetjeningen. Her er 81% utilfredse med den nuværende betjening. Det er særligt den lave frekvens der er skyld i denne utilfredshed. Det er bemærket, at frekvensen er forholdsvis lav i området og i forhold til byens befolkningstal, nærhed til Horsens og potentielt kundegrundlag.
To alternativer har været overvejet:
A. Der gennemføres en udvidelse af den nuværende betjening af Hatting.
B. Der indsættes en bybus til Hatting
Da en bybus til Hatting vil fjerne en betydelig del af grundlaget for rute 220 og passagergrundlaget for en ny bybuslinje til Hatting vil være beskedent, vil betjeningen af Hatting blive udvidet med ekstra afgange på rute 220 mellem Horsens og Hatting.
6. Undersøgelse og vurdering af om betjening af Horsens Gymnasium kan gøres bedre.
Horsens Gymnasium har givet udtryk for at de ønsker en bedre betjening der er bedre tilpasset skolens ringetider, samt bedre forbindelse for elever der bor i oplandet. Horsens Gymnasium har hidtil været betjent med linje 6 som standser ved Beringsvej (250 meters gang fra Gymnasiet).
Som nævnt under punkt 4 er to alternativer overvejet. I trafikplanen er der indarbejdet en reduktion af sløjfekørslen på linje og med det resultat, at Horsens Gynmasium betjenes fra Beringvej i begge retninger med et direkte forløb til Trafikterminalen.
Herudover vil mulighederne for at forbedre forbindelsen fra Østbirk til Horsens Gymnasium indgå i køreplanarbejdet.
Justering af servicemålsætninger.
Uanset, at ændringerne i trafikplanen mht. det eksisterende bybusområde stort set opfylder de nuværende servicemålsætninger, og at der fortsat kan tilstræbes en maksimal gangafstand på 600 meter, er servicemålet for øvrige områder justeres til en maksimalafstand på 800 meter. Det vil sige:
- max. 400 m til stoppested i etagebyggeri og tæt byggeri
- max 800m til stoppested i øvrige områder
Hvis 600 meter skulle være opfyldt i forhold til eksempelvis alle nye parcelhusområder og industriområder ville der være en risiko for, at der skal bruges betydelige ressourcer på at dække meget beskedne rejsebehov.
Desuden ændres servicemålsætningen for byer mellem 200 og 500 indbyggere, således at der ikke er en målsætning for busbetjening, medmindre denne kan integreres i øvrig betjening. I stedet kan der henvises til Flextur eller oprettes særlig teletaxa for området.
Målsætningerne er i trafikplanen indarbejdet som vejledende servicemålsætninger.