Med støjdæmpning ved modtager forstås typisk foranstaltninger i forbindelse med selve boligen. Denne type foranstaltninger vil typisk blive gennemført af boligejerne – i særlige tilfælde kan de også udføres som et støjpartnerskab ( se afsnit om STØJDÆMPNING PÅ UDBREDELSESVEJEN)
Facadeisolering
Bygningen udgør en ”støjskærm” i forhold til opholdsrummene i bygningen. Skærmen er ”lukket” modsat en fritstående støjskærm, hvor lydpassagen henover er fri. Med bygningsskallen er derfor ingen øvre grænse for, hvor stor støjdæmpning, der kan opnås. Realistisk set er der dog såvel brugsmæssige som økonomiske grænser for, hvor godt det kan gøres. Facadeisolering kan anvendes alle steder, men især ved etageboliger liggende tæt ud til vejen er det det mest oplagte virkemiddel.
Figur 7.3.1 – Typisk bygade – velegnet til facadeisolering
Det lydmæssigt svageste led i bygningsskærmen er oftest vinduerne. Vinduerne er typisk forsynet med en hel traditionel termorude bestående af to stk. 4 mm glas med et hulrum i mellem. I de ældste bygninger er der måske kun et lag glas. I begge tilfælde kan der opnås en betydelig støjreduktion i boligerne, hvis vinduerne udskiftes til termolydruder, der består af glas med forskellige tykkelser. Med en tolags termolydrude (f.eks. 4 og 8 mm glas) kan der opnås en forbedring af lydisolationen på mindst 6 – 8 dB. Meget store forbedringer af lydisolationen opnås gennem anvendelse af mere end 2 lag glas af forskellig tykkelse (eventuelt lamineret glas), hvor den samlede tykkelse fra inderside til yderside af vinduet skal være stor (>100 mm).
Termoruder med 3 glas af samme tykkelse giver kun ubetydelige forbedringer i for-hold til en traditionel termor
I princippet er det oftest tilstrækkeligt at udskifte selve ruden i vinduet, når der skal opnås en forbedring af lydisolationen. Men vinduets stand samt tætningslisterne i oplukkelige vinduer kan dog være så ringe, at utætheder vil forringe lydisolationen markant. De tungere og tykkere termolydruder kan endvidere ikke altid indpasses i de eksisterende rammer. Det vil derfor normalt være bedst at udskifte hele vinduet.
Det er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt at forbedre vinduernes lydisolation. Hvis der er lette facadekonstruktioner eller tagkonstruktioner kan en væsentlig del af støjen trænge ind gennem disse dele. F.eks. er lydisolationen gennem et saddeltag med gitterspær, varmeisolering og et let fyrretræsloft ikke stor. Forbedringer kan normalt opnås ved indbygning af gipsplader – evt. som forsatskonstruktion – i de lette bygningsdele. Lydgennemgang gennem teglvægge er kun meget sjældent et problem.
Facadeisolering er kun effektivt, når facaden er lukket. Åbnes vinduerne, kan støjen blive meget høj inde i boligen. Der findes lyddæmpede friskluftsventiler på markedet, som kan levere den grundventilation, der klarer den normale udluftning af luften i boligen. Med åben ventil er lydgennemgangen oftest ikke betydende i forhold til den samlede trafikstøj i lokalet. Ventilerne monteres i væggen – oftest ved boring af et passende hul. Ventiler i vinduernes karmtræ kan ikke anbefales, da de ikke kan give tilstrækkelig lyddæmpning.
Omkostningerne til en markant forbedring af lydisolationen (5 – 8 dB) andrager gennemsnitligt ca. kr. 50.000 pr. bolig. Sikring af Bygningsreglements nutidige krav om Lden £ 33 dB indendørs kan kræve mere omfattende lydisolation, hvor den udendørs støjbelastning er over 68 dB.
Ændret boligindretning
I forbindelse med væsentlige renoveringer af boligbebyggelser – samt ved nybyggeri – kan der opnås en støjreduktion i opholdsrum ved at ændre deres placering. Vælges en boligindretning, hvor de sekundære rum som badeværelser, bryggers, entréer, depoter o. lign. placeres ved den mest støjbelastede facade, kan opholdsrummene modsat placeres med vinduer ud til den mest støjsvage side af bygningen. Hermed udnyttes bygningens egen støjafskærmning og der kan skabes opholdsrum med et lavt trafikstøjniveau – selv med åbne vinduer.