I forbindelse med etagebyggerier udgør husene en meget effektiv støjskærm i forhold til den modsatte side af bygningerne og de bagvedliggende arealer. Dæmpningen hen over huset vil ofte være 20 dB eller mere. Virkningen ødelægges dog, hvis støjen kan udbredes udenom husets ender.
I den indre by ligger etagehusene ofte tæt sammenbyggede i en lukket karré, men af og til brydes ”muren” af en stor åbning enten for kørselsadgang eller fordi en tidligere bebyggelse er nedrevet. Et sådant hul betyder, at der sendes rigtig meget støj ind i rummet bag husene – herunder også til facaderne.
Ved at lukke et sådant hul – f.eks. med en bygning – opnås en fantastisk forbedring af støjmiljøet i gårdmiljøet bag husene. Ofte vil støjbelastningen af de gårdvendte facader og opholdsarealer blive bragt langt under 58 dB(A).
Er det nødvendigt med kørselsadgang til gården kan dette ske gennem portgennemkørsler, hvor vægge og loft forsynes med lydabsorberende beklædning. Hermed minimeres den støj, der kan trænge ind gennem porten. En tæt lukket port, som lukker hele porthullet, vil ligeledes sikre mod indtrængende støj.
Huludfyldning behøver ikke at være en bygning og kun brugt i gammeldags karrébebyggelser. I Norgesparken i Århus ligger en række etageboligejendomme på skrå langs den stærkt trafikerede Randersvej. Mellem bygningerne er der enten monteret en meget høj glasskærm, som bruger bygningerne som konstruktivt bærende struktur, eller som vist på figur 7.2.4 etablering af et fælleshus, som har givet bebyggelsen et funktionsmæssigt løft. Miljøet i området væk fra Randersvej er blevet ”støjfrit”.
Figur 7.2.4 – Fælleshus som huludfyldning – Norgesparken, Århus
(foto fa Miljøstyrelsen/Vejdirektoratets rapport nr. 295])
I Grenaa er der i to klassiske bygader med overvejende enkeltliggende huse i 1,5 – 2,5 plan blevet foretaget forskellige støjdæmpende foranstaltninger. Én af foranstaltninger er huludfyldning i form af porte og låger der forbinder ejendommene (se figur 7.2.5). Den relative beskedne højde af portene betyder, at støjdæmpningen er mindre end ved en bygning i fuld højde. Dæmpningen er typisk 6 – 8 dB. Udførelsen afviger ikke væsentligt fra en traditionel konstruktion. Der er anvendt låger i relativt kraftig tykkelse, så porte og døre forbliver formstabile. Endvidere er der anvendt karme, der sikrer, at porte og døre slutter tæt til omgivelserne. Der er dog anvendt en åben spalte (2 – 3 cm) under porte og døre for at lette brugen af dem. Det har givet et tab på ca. 1 dB i forhold til en tætsluttende løsning, hvilket i forhold til gevinsterne er ret beskedent.
Figur 7.2.5 – Porte og døre som huludfyldning i Grenaa
(foto fra Boliger & Trafikstøj - Eksempel på støjdæmpning - Byfornyelse i Grenaa 2002)
Omkostninger til udførelse af huludfyldning varierer mellem en stor udgift til mulighed for en indtægt, hvis det der fyldes ud med kan bruges til bolig, kontor eller lignende.