Vurderingsparametre
- Nøglekarakterens tilstedeværelse og tydelighed.
- Tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse.
- Samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturbetingede anvendelse.
Vurderingen af landskabets karakter fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.
HOVEDKARAKTEREN
Karakteristisk
K.6.1 Hele landskabsområdet
Med undtagelse af delområderne vurderes landskabets bærende karaktertræk tydelige i hele landskabsområdet uden dog at fremstå særligt karakteristiske.
Landskabstrækkene afspejler landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse med afsæt i landbrug, landboreformer og udskiftning af landsbyer. Det er afspejlet i dyrknings- og bebyggelsesstrukturen.
Den landbrugsmæssige udnyttelse af den dyrkbare jord viser et fint samspil med naturgrundlaget. Nogle steder er lavbundsområder kunstigt afvandet og opdyrket, hvilket i nogen grad bryder det naturlige samspil mellem naturgrundlag og kulturmæssig udnyttelse.
Karakteristisk
K.5.2 Dalsiderne
På dalsiderne vurderes de bærende landskabstræk tydelige men uden at fremstå særligt karakteristisk.
Både mark- og bebyggelsesstruktur har tydeligt afsæt i landsbyerne og deres udskiftning, men strukturerne og dermed landskabets formidling er svækket af den meget fragmenterede karakter.
Den landbrugsmæssige udnyttelse afspejler et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturmæssig udnyttelse af landskabet.
DELOMRÅDER
Kontrasterende
K.6.2 Såby bakker
Delområdet Såby bakker er en del af Ejer Bjerge og adskiller sig fra det øvrige landskabsområdet med et stejlt stigende og kuperet terræn samt en mindre landskabsskala. Derfor er landskabet vurderet kontrasterende.
Landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse er ligesom i det øvrige landskabsområde knyttet til den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet og udskiftning af landsbyerne i slutningen af 1700-tallet.
Den landbrugsmæssige udnyttelse præget af græsning i det mest stejle terræn og dyrkede marker i det mere jævnt skrånende terræn afspejler et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturmæssig udnyttelse.
K.6.3 Sudkær husmandskoloni
Inden for delområdet Sudkær husmandskoloni er landskabet tydeligt præget af en mindre skala og mere bevoksning, der giver landskabet en ofte lukket karakter. Derved adskiller landskabet sig fra det øvrige landskabsområde og er derfor vurderet kontrasterende.
Landskabskarateren har sin oprindelse i dels udskiftning af gårde fra Vestbirk i slutningen af 1700-tallet og etablering af husmandskolonien Sudkær i starten af 1800-tallet. Denne oprindelse er fortsat meget tydelig i landskabets karakter.
Variationen af dyrkede marker, skove, moser og søer afspejler i høj grad et naturligt samspil mellem naturgrundlaget og den kulturmæssige udnyttelse af landskabet.
K.6.4 Urup hovedgård og Julianelyst
Delområdet omkring Urup hovedgård og Julianelyst adskiller sig fra det øvrige landskabsområde ved en større skala og mere enkel landskabskarakter. Derfor er området vurderet kontrasterende.
Landskabskarakterens oprindelse som hovedgårdslandskab er tydeligt afspejlet i landskabet nord, øst og syd for Julianelyst, hvor skalaen er stor og den visuelle sammenhæng til Julianelyst er betydelig. Omkring Torp Hede er den karaktermæssige sammenhæng til hovedgårdslandskabet alene udtrykt i landskabets store skala og rumlige afgrænsning af skov. Her er den store skala udtryk for strukturudvikling inden for landbrugserhvervet, hvor marker lægges sammen til større enheder.
Generelt afspejler de dyrkede marker et fint samspil med naturgrundlaget. De store lavbundsflader omkring Urup er i nogen grad svækket af afvanding.
