Landskabet omkring Sudkær adskiller sig fra det øvrige landskabsområde ved en langt mindre skala og en mere skovpræget landskabskarakter.
Geologisk betingede landskabstræk
Delområdet omfatter det småkuperede terræn syd for Vestbirk, der er præget af små, stejle bakketoppe, søer i terrænlavninger og dale med små vandløb og mose.
Terrænet har en kompleks prægning fra istiden, hvor det både er en del af den bakkekam med højtliggende terræn (randmoræne), der tegner Østjyske Israndslinje mod syd forbi Nim, men terrænet er også præget af dødis og smeltevand.
Dødisen betegner store brudstykker fra isen, der brækkede af og lå frit i landskabet. Her blev det omsluttet eller dækket af materiale, der blev afsat af smeltevand, og da isklumpen endelig smeltede, efterlod det en markant terrænlavning i landskabet. Mange af disse terrænlavninger er i dette område vandfyldt og optræder som sø.
Da isen smeltede tilbage fra området, strømmede smeltevand fra isen til Gudenådalen. Strømningsvejene varierede efter terræn og mængden af smeltevand, men dette område har i perioder været præget af smeltevand, der fandt vej gennem små dale. I dag er disse dale præget af mose og nogle steder også vandløb.
Kulturbetingede landskabstræk
Delområdet omfatter de ydre dele af to ejerlav, hvilket er afspejlet i bebyggelsesstrukturen. I den nordlige del af området ligger små gårde, der er udflyttet fra Vestbirk i forbindelse med udskiftning i slutningen af 1700-tallet, mens der i den sydlige del af området ligger en husmandskoloni betegnet Sudkær, der i begyndelsen af 1800-tallet blev etableret yderst i Torp ejerlav. I den nordlige del ligger gårdene spredt i det kuperede terræn, mens Sudkær husmandskoloni ligger samlet langs Sudkærvej.
For hele området er det karakteristisk, at små mark- og englodder til den enkelte ejendom blev markeret med diger. Mange af disse diger er bevaret og fortsat en betydelig del af landskabets bærende karaktertræk.
Landskabet er generelt præget af bevoksning. På mange af de gamle diger står hegn af mere eller mindre sammenhængende bevoksning, moser præger terrænlavninger, og det stejle terræn er flere steder præget af skov eller krat. Den største bevoksning er Nørreskov, der er en del af et større skovområde syd for Østbirk.
Rumlige og visuelle landskabstræk
Inden for delområdet har landskabet en tydeligt lille skala, der adskiller sig fra det øvrige landskabsområde. Den lille skala fremhæves af terræn og bevoksning, der indrammer små landskabsrum omkring marker, enge, søer og lignende. Samtidig er bebyggelsen generelt af lille skala, hvilket er særligt udtalt ved Sudkær. I den nordlige del af området er bebyggelsen fortsat af overvejende lille skala, men der ligger også gårde af middelstor skala.
Landskabet fremstår med en sammensat karakter, der består af forskellige landskabselementer. Det kuperede terræn giver i sig selv landskabet et komplekst udtryk, men det forstærkes af den varierede bevoksning af spredt bevoksede diger, mose, skov, dyrkede marker, afgræssede enge, søer og spredt beliggende gårde og husmandssteder.
Både bevoksning og terræn giver landskabet en generelt lukket karakter, idet det skaber en rumlig og visuel ramme om landskabet. Den nordlige del af området har en mere åben karakter, da skov og bevoksede diger ikke er nær så udbredt.
Den lukkede karakter begrænser i høj grad udsigterne og den visuelle sammenhæng til de omgivende landskaber.
