Dallandskabet er de fleste steder præget af, at de stejle og ofte skovklædte dalsider indrammer dalen og udsigterne på langs af dalen.
Skala og kompleksitet
Dallandskabet fremstår med en overvejende lille skala, der især er defineret af terræn og bevoksning. Terrænet afgrænser dalen som en forholdsvis smal struktur og et velafgrænset landskabsrum. Samtidig bryder bevoksningen landskabet op i små og middelstore landskabsrum.
Landskabets karakter vurderes let sammensat, da den består af en variation af dyrkede marker, eng, mose, overdrev, skov, hegn og bebyggelse, som er sat sammen uden et entydigt mønster.
Rumlig afgrænsning og udsigter
Langt de fleste steder opleves dallandskabet med en lukket karakter, hvor de høje, skovklædte dalsider indrammer dalen uden visuel relation til det omgivende landskab. Undtagelsen er landskabet omkring Ring Sø, hvor dalsiderne er mere jævnt skrånende og uden høj bevoksning. Her opleves dalen i høj grad med en visuel sammenhæng til det omgivende landskab. Både fra dalbunden og dalens sider indgår således dalen og det omgivende landskab i landskabsbilledet.
På grund af dalens generelt lukkede karakter er udsigterne begrænset til udsigter på langs af dalen. Udsigterne er i høj grad styret af dalens geologiske struktur og bevoksning, der i forskellig grad begrænser de visuelle sammenhænge på langs af dalen. De steder, hvor dalen har en mere åben karakter, eksempelvis ved Ring Sø, fungerer dalen fortsat som en ledelinje, der naturligt orienterer udsigterne på langs af dalen.
Visuel påvirkning
Landskabet opleves generelt meget upåvirket af det omgivende landskab og har også i sig selv en meget upåvirket karakter.
Ved Ring Sø, hvor dalen har en mere åben karakter, er dalen lidt mere påvirket. Her krydses dalen af højspændingstracéer, og den helt åbne byrand mod et boligområde i Brædstrup præger lokalt landskabet.
