Landskabet består af en mosaik af skove og dyrkede marker i et storbakket terræn. Derved skaber skove og bakker generelt en lukket ramme om landskabet. Fra højdepunkter i landskabet er der vide udsigter.
Skala og kompleksitet
Landskabet har en lille til middelstor skala, der især er bestemt af størrelsen på de landskabsrum, som terræn og bevoksning afgrænser, samt størrelsen på bebyggelsen, der varierer i skala fra lille til stor.
Landskabets karakter er defineret af få landskabselementer: Dyrkede marker, gårde, skove og spredt bevoksede diger. Det definerer en enkel landskabskarakter. Det kuperede terræn tilfører en meget varierende struktur, der øger landskabets kompleksitet en smule, så den samlet set vurderes let sammensat.
Rumlig afgrænsning og udsigter
Landskabets rumlige afgrænsning er især bestemt af skovene samt det storbakkede og stedvist kuperede terræn. Skovene skaber de fleste steder en mere eller mindre lukket ramme om landskabet, mens det bakkede terræn skiftevis afgrænser og åbner landskabets karakter. Når man færdes lavt i terrænet rejser bakkerne sig og lukker landskabet af, mens man højt i terræn ofte har udsigt over landskabet og skovene. Herfra optræder landskabet med en langt mere åben karakter. Landskabets karakter defineres dog som næsten lukket, da det er den mest udbredte oplevelse af landskabet.
Netop på grund af landskabets højtliggende terræn og mosaik af skov og dyrkede marker er der flere steder vide udsigter over landskabet med relation til de omgivende landskaber. Udsigterne opleves i sær fra Bjergene i den østlige del af området samt fra højdedrag i landskabet nord og nordvest for Thestrup.
Visuel påvirkning
Den vestlige del af landskabet opleves i høj grad uden visuel påvirkning fra tekniske anlæg eller byggeri. Fra dette landskab rækker udsigterne især mod nord og vest, hvor de i mindre grad præges af byggeri eller tekniske anlæg, der er synlige over stor afstand.
Den østlige del af området er lokalt i høj grad præget af de to højspændingstracéer, der krydser området. I landskabet mellem Hovedgård og Hovedskov virker tracéet stort og markant, fordi det optræder i et lukket landskabsrum, der er afgrænset af byen og skoven. I landskabet øst for Hovedskov er det andet tracé ligeledes markant på grund af sin store skala, men her er anlægget omgivet af et langt mere åbent landskab. Selv om anlægget i høj grad præger landskabet lokalt, nedtoner den åbne landskabskarakter den visuelt dominerende påvirkning af landskabet.
Lokalt optræder byranden til Hovedgård meget åben, hvorved bebyggelsen præger landskabsbilledet.
