Landskabet er kendetegnet af dyrkede marker samt små landsbyer og gårde, der ligger spredt i det flade terræn. De store flader er generelt sparsomt bevokset men brydes stedvist af små bevoksninger.
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabets kulturbetingede karaktertræk udspringer af den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet og den tilhørende bosætningsstruktur. Karaktertrækkene har afsæt i udskiftningsreformerne, der blev gennemført i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.
Dyrkningsstruktur
Dyrkningsstrukturen er domineret af dyrkede marker, der i høj grad præger landskabets karakter men ikke tegner et særligt mønster i landskabet. Undtagelsen er landskabet nord for Ås og Gangsted, hvor markerne afgrænses af veje i mønster af stjerneudskiftning.
Rundt om i områdets mange små terrænlavninger bryder små søer og moser markerne.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningen i området er sparsom og består især af små skove og bevoksninger, der optræder lokalt, samt bevoksning i tilknytning til de spredt beliggende gårde.
De små skove findes vest for Overby, vest for Hovedgård, sydøst for Elbæk og nord for Tvingstrup og er gamle skove fra før 1800-tallet.
Hegn optræder få steder og meget fragmenteret og betragtes ikke som en del af den karaktergivende bevoksningsstruktur.
Bebyggelsesstruktur
Bebyggelsesstrukturen er præget af stationsbyerne Tvingstrup og Hovedgård, der ligger ved områdets nordlige og sydlige grænse, samt små landsbyer og middelstore gårde, der ligger spredt i landbrugslandskabet.
Hovedgård er opstået som stationsby i forbindelse med åbningen af Østjyske Længdebane i 1866 og er siden udviklet med bolig- og erhvervsområder. Tvingstrup bestod før banens åbning som en landsby, der i dag udgør den østlige del af byen, men er siden udviklet mod vest omkring banen.
Landsbyerne ligger spredt i landskabet, og ofte optræder de med en i høj grad intakt landsbystruktur sammenlignet med udskiftningstiden. Kattrup og Gangsted er kirkebyer, mens Ørridslev Kirke ligger ca. 600 meter syd for Ørridslev. (På de historiske kort er der en vej fra kirken mod syd, der fører til Kirkehøj og Kirkehøjgård og videre til den gamle del af Tvingstrup.)
Landsbyerne blev mange steder blokudskiftet. Det betyder, at bebyggelsen uden for landsbyerne er præget af, at gårde og husmandssteder ligger spredt i landskabet. Gårdene er de fleste steder middelstore og har en forholdsvis lav karakter. Det er ikke karakteristisk, at gårdenes bygninger er afskærmet af bevoksning, men haveanlæg skaber ofte et grønt element i tilknytning til gårdene.
Nær områdegrænsen mod sydvest ligger enestegården Borupgård, der både i skala og karakter adskiller sig fra de øvrige gårde i området.
Tekniske anlæg
Landskabet i den centrale og østlige del af området krydses af tre højspændingstracéer, der er orienteret nord-syd samt nordøst-sydvest. Desuden forløber jernbanen på en lav dæmning på tværs af den centrale del af området mellem Tvingstrup og Hovedgård.
Den vestlige del af landskabsområdet er fri for større tekniske anlæg.
