Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabets karakter vurderes generelt sårbart, da selv små ændringer kan få stor betydning for landskabets bærende karaktertræk.

For at opretholde landskabskarakteren er det væsentligt, at landskabet har generelt lysåben og naturpræget karakter, fri for yderligere skov, bebyggelse eller tekniske anlæg.

Landskabets visuelle karakter kan desuden være sårbar over for ændringer i det omgivende landskab, når ændringerne er synlige fra dalen og derved påvirker dallandskabets oplevelsesværdi.

Skovrejsning

Det vurderes muligt at indpasse skov i den østlige del af dalen, mens landskabet i den vestlige del af dalen er sårbar over for skovrejsning.

Øst for motorvejen er dallandskabet kendetegnet ved skov på dalsiderne, der indrammer søen. Nord for søen er dalsiden præget af dyrkede marker, der bryder karakteren. Skovrejsning på disse arealer vil derfor understøtte landskabskarakteren og kan bruges til at skabe en landskabelig overgang mellem byen og dalen. Arealerne syd og øst for Lovbyvej, der i dag er uden bevoksning, bør fortsat friholdes for bevoksning for at bevare indkigget til søen fra vejen.

Vest for motorvejen er det afgørende for landskabskarakteren, at dalens lysåbne karakter bevares eller styrkes. Landskabets karakter er derfor her sårbar over for skovrejsning og naturlig opvækst af krat.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Der ligger ikke gårde i selve dalen men i det tilstødende landskab lige oven for eller tæt på dalsiderne . Der skal være opmærksomhed på, at dallandskabet kan være sårbart over for nyt landbrugsbyggeri i tilknytning til disse gårde eller øvrig opbygning/tilbygning af bygningsmassen. Ændringerne kan medføre en visuel påvirkning af dallandskabet, der forringer landskabets oplevelsesværdi. 

Byvækst og byrand

Nord for Bygholm Sø sker der byvækst i landskabet nord for dalen. Dermed vil dalen fremadrettet være afgrænset mod et boligområde, der kan påvirke oplevelsen af dallandskabet afhængig af byrandens karakter. Særligt skal der være opmærksomhed på, at byranden kan optræde i udsigterne på tværs af søen, hvor den set fra syd vil markere sig oven for dalsiden.

I dag er dalsiden præget af dyrkede marker og en åben overgang mellem boligområdet, dalen og Bygholm Sø. Markerne er et brud på dalens bærende karaktertræk, og det vurderes at styrke landskabskarakteren i dalen og det visuelle samspil mellem boligområdet og dallandskabet, hvis der etableres bevoksning mellem søen og byen.

Hensigten med beplantningen skal være, at byranden ikke vil medføre en negativ visuel påvirkning af dallandskabet, der omkring Bygholm Sø har en særlig oplevelsesværdi. Samtidig bør beplantningen understøtte skovkarakteren med en mere eller mindre sammenhængende struktur.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet vurderes generelt sårbart over for nye tekniske anlæg og infrastrukturanlæg på tværs af dalen eller i synlig afstand fra dalen.

På grund af dalens ofte lille skala og rumligt meget afgrænsede karakter kan nye store anlæg på tværs af dalen komme til at virke dominerende afhængig af anlæggets skala og karakter.

Samtidig er landskabet vurderet at være et oplevelsesrigt landskab, hvor landskabets visuelle karakter er afgørende. Helt særligt er de dele af dalen, der opleves uden teknisk påvirkning. Derfor vurderes en yderligere teknisk påvirkning af landskabet at svække oplevelsesværdien.

Kystnærhedszone

Den østlige del af dalen ligger inden for kystnærhedszonen. Da dalen er afgrænset fra kysten af den centrale del af Horsens by, er der ingen karaktermæssig eller visuel relation mellem kysten og dallandskabet. Dallandskabet vurderes derfor ikke at være en del af kystlandskabet omkring Horsens Fjord.